Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Vennemøderne (1863—11) - Fra Vennemødet 1871
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fra Vennemøderne
564
lade sig barnligt paaskjønne derefter. Og se, mine Venner, det
er da vist til Trøst derover nødvendigt at turde haabe Herrens
og dermed hans Faders Nærværelse, da vi ene deri tør tro og
kan være visse paa, at der er en Ømhed, som vidt overgaaer
selv den bedste, den ægteste paa Jorden, saasom Herren siger
ved Profeten : Kunde en Moder glemme sit diende Barn, at hun
ei skulde forbarme sig over sit Livs Søn? om ogsaa de kunde
glemme, saa vilde jeg dog ikke glemme Dig.
Men se, mine Venner, det hører dog ogsaa til den fulde Trøst,
som vi er visse paa skal bo hos Herrens Venner i disse Egne,
at i den danske Menighed, det er jeg vis paa, skal denne lille,
men ægte Ømhed og Moderlighed aldrig uddø. Den skal ikke
uddø, fordi den er Hjertets Paradis-Graad, Graaden for Guidet,
som engang, skjøndt kun kort og skjøndt kun for længe siden,
ejedes; ja denne Graad, skjøndt den synes Intet at kunne ud
rette, uden at minde om de store Savn, udretter dog paa en
Maade meget, idet den gjør Hjertet bekvemt til at modtage al
Ømheds Rigdom, den Faderlighed, hvori Moderligheden er
skjult, og hvoraf den udspringer. Saaledes er det, og det er
glædeligt, fordi det forvisser ikke alene Menigheden til enhver
Tid om al den Hjælp og Trøst, som den behøver, men det for
visser ogsaa mig, som snart skal gaabort,om,at denne Del af Me
nigheden vil særlig følge Herren og bøie sig under hans Ledelse
og efter det Lys, som han tænder, holde sig nær til Faderen i
aandelig og hjertelig Bøn, saa at den kan modtage al hans Øm
hed, trøste sig og fryde sig derved. Ja, mine Venner, ligesom
jeg, netop fordi denne lille, men ægte Ømhed var hos mig, altid
har, saavidt det stod i min Magt, stræbt at vinde det med det
Gode, uden at opgive det mindste af den nødvendige Frihed
for Aand og Hjerte, Frihed for alt Godt, saaledes er jeg ogsaa
vis paa, at Menigheden fremdeles vil føle sig dreven til at stræbe
efter den nødvendige Frihed, uden hvilken Guds Naadegaver
aldrig fuldkommen kan blive vore eller bære deres store Frug
ter til Fuldkommenhed, men saavidt mulig søge den kun med
det Gode og blive ved at søge den utrættelig med det Gode, ind
til den enten opnaaes, eller det bliver klart, at den ikke ganske
er at opnaa paa denne Vei; den maa da i Guds Navn tåges. Da
skal hverken Modet eller Kræfterne fattes, men de skal følge
med og have Lyset foran sig, eftersom Herren har sagt, at han
aldrig vil lade Sine vandre i Mørke, nåar de kun vil følge ham,
thi da skal de se Livets Lys; det gaaer foran, fordi han jo er
baade Livet, Lyset og Veien. Ja, mine Venner, da er jeg vis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
