Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rigsdagstaler (1866)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rigsdagstaler 1866
573
mig lidt Taalmodighed med Aldersformanden, som begyndte
at tale kongeligt og folkeligt i Christian den Syvendes Dage og
gjør saa endnu i Christian den Niendes. Hans Ord, siger man,
var i Ungdommen meget for skarpt og meget for kongeligt;
hans Ord, siger man, i Alderdommen er meget for mildt og
meget for folkeligt; men Ingen har dog nægtet, at hans Ord var
altid dansk og fædrelandsk, og det i saa høi en Grad, at han
sparede ikke at sige om det lille Danmark, hvad en berømt
britisk Statsmand (Canning) sagde om det store England: Jeg
ønsker den hele øvrige Verden alt Godt, men nåar enten den
eller mit Fædreneland skulde forgaae, saa foretrak jeg dog
uden al Betænkelighed mit Fædreneland.
Denne Egenskab ved mit Ord, som Verdensborgerne, hvem
Alle uden de selv ere lige kjære, høilig har lastet, denne Egen
skab har imidlertid, som det var at vente, efterhaanden givet
mit Ord en ikke ringe Indflydelse hos Folket, hvad man ogsaa
kan see hermde; thi det er aabenbart hverken noget Parti, ikke
heller mine kirkelige Tilhørere i Hovedstaden, men det er Fol
ket, de troe Jyder, som have valgt mig ind i dette Thing, for at
jeg skulde tale Folkets og gamle Danmarks Sag ligesaa roligt
og med den samme Seighed, som er dem eiendommelig.
Derfor er det min Skyldighed, endnu i dette Øieblik, da de
synes spildte, alle de gode Ord, som jeg paa Folkets Vegne har
villet give Ministeriet og Thingets Overtal for at lade en Sag
falde, som aabenbar er ufolkelig og farlig, eller dog idetmindste
at underkaste den en ny og grundig Prøvelse, selv i dette Øie
blik er det min Skyldighed at holde Ørene stive og at prøve
dog endnu engang, om det ikke dog var muligt, at et godt Ord
kunde finde et godt Sted paa den danske Rigsdag, som, jeg
gjentager det, et godt Ord altid har fundet i det danske Folke
hjerte — selv da, nåar det langtfra politisk Klogskab ikke engang
vidste af sig selv at sige, som der i Grunden er Tilfælde med os
Alle, nåar vi ligesom de tydske Professorer ikke engang vide
eller huske, at sund Forstand paa Livet er hverken Meer eller
Mindre end en sand Følelse, der bliver sig selv klar.
Idet jeg nu villigt indrømmer, at for Øieblikket holder det
danske Folk paa den uforandrede Grundlov af 1849 og paa
den almindelige Valgret til Landsthinget selv i sin Mathed
— meest af en uvilkaarlig Følelse, saa paastaaer jeg dog, at
denne Følelse netop er en af de sande Følelser, som, nåar den
klarer sig, bliver til sund politisk Forstand, og den har kla
ret sig, mener jeg, nåar man indseer, at Ulempen og Far
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
