Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
i Afrika, beherskede den Sardinien og Middelhavets andre Øer
paa Sicilien nær. Ogsaa paa denne 0 havde Kartaginenserne
tidlig sat sig fast; men Grækerne havde ogsaa anlagt Plantestæ
der her og en af disse: Syrakus, var saa mægtig, at den i mere
end 200 Aar tilintetgjorde alle Kartaginensernes Forsøg paa at
fuldende Øens Erobring. Ved Enden af dette Tidsløb var vel
Syrakuses Magt forbi, men nu kom Romerne, og der begyndte 260
en Undergangskamp mellem disse tvende mægtige Stater. Vist f. K.
nok syntes det ikke rimeligt, at Rom, som ingen Flaade havde,
skulde kunne betvinge en Søstat, som havde et igennem Aar
hundreder grundfæstet Herredømme paa Havet, men dog se vi
til vor Forundring Romerne seire i det første Søslag, blive Mid
delhavets Herrer og aftvinge Kartaginenserne hvad de eiede paa
Sicilien. Det gik imidlertid hermed ganske naturhgt til; tm
Kartaginenserne havde ligesaalidt som deres Stammefædre :
Fønisierne, nogensinde været et egentlig krigersk Folk, og Kar
tagos nuværende rige Borgere havde hverken Lyst eller Kratt
til selv at gaa i Striden. Deres Hære bestode af Leietropper, og
det var ikke at vente, at Folk, der kun fægtede for Sold og
Bytte skulde kunne modstaa et Folk, der var opvoxet i Krig,
og brændte af Begærlighed efter, paa deres Formues og Livs
Bekostning, at forhøie Fædrelandets Hæder og udvide dets
Magt Imidlertid blev dog Stridens Udfald eengang tvivlsomt,
da der imellem Kartaginenserne opstod en af de sjeldne Mænd,
hvis lyse Hoved og übetvingelige Mod mægte at udrette mere
end store Hære, og indgyde selv de Feigeste en Tilhd der for
Øieblikket omskaber dem til Helte. Romerne havde midt under
Freden, efter den første Krig, paa en uretfærdig Maade bemæg
tiset sig Sardinien, og da Kartaginenserne søgte at erstatte dette
Tab ved Erobringer i Spanien, forbød Romerne dem at gaa
over Ebro. Hannibal, thi dette var den kartaginensiske Helts
Navn, havde efter sin Fader Hamilkar, som med mere Tapper
hed end Held havde bekæmpet Romerne, arvet et bittert Had
til disse hans Fødelands arrigste Fiender, og Hådet voxte ved
hine Forurettelser endnu mere. Trods Roms Forbud gik han
over Ebro, brød frem igennem Gallien og lod sig ei engang
standse af de steile, snebedækkede Alper. Med uhyre Anstren
gelser udførte han sit dristige Forsæt, at gæste Romerne i
deres eget Hiem, han benyttede sig af Italienernes Had mod
den herskesyge Republik, til at skaffe sig en tapper Hær, og
nedslog seierrig Alt hvad der vilde standse ham paa hans^rno
dige Vandring. Blant hans Seiervindinger er den ved Kannæ, 2ie
14
Grundtvigs udv. Skrifter. 11. 205
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>