Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Saga
at Kong Valdemar var død, blev der en stor Sorg, Graad og Be
drøvelse blandt alle Mand. Mange løbe ud imod hans Liig, og
beklagede sig, at de havde mist denne ædle Herre, som dem
forsvarede saa vel udi sin Velmagt imod Sørøveres Vold og ud
lændisk Tyranni, at de sad udi god Fred og Rolighed i hans
Tid. Bønder ne paa Marken, der som Liget kom frem, over
gave deres Arbeid, og græd med høi Røst for hannem. En Part
løb til og lagde deres Axel under Ligkisten, at de dermed vilde
husvale sig imod denUlykke,som de meende dem skulde
forestaae efter hans Død og Afgang. Erkebisp Absalon, der
han skulde giøre Tjeneste over Kongens Liig, kunde neppelig
røre enten Mund eller Haand for Bedrøvelse, saa at Taarerne
runde hannem ogsaa overflødelig af Øinene ned paa Alteret; han
blev saa betagen af Sorg, at Pinsel havde nær forkryst hans
Hjerte til døde, førend Messen var udsjungen.« Man maa vel
tænke, at Rosenkildens Time var nu omme, ikke Roser, men
kun røde Bølger kom af Blodkilden, og som det pleier at skee,
smaa Violer og Kiærminder, men ei Roser, spirede paa Gravene
mellem Tyder og Nelder. Alt forkyndte slig Omskiftelse og det
øiensynligst, at Roskildes Hæder forgik, og hvad som der hav
de været forsamlet, adspredtes nu vidt og bredt over Landet.
Kongeborgen, hvor de Herrer havde holdt saa ilde Huus, sank
i Gruus, efter den Lov, som monne ligge paa Alt, hvad Menne
skens Børn giøre deelagtigt i deres Synder; og Valdemar bygde
sin Hald paa Dynd i Vordingborg. Kongernes Been, som havde
stundet til Roskild, droge til Ringstæd, og ret som Blommen i
Efteraar søger Ly udi Skoven og fmder dog kun stakket Frist,
saa tyede det sidste Rosenskud fra Kildevangen over Sundet, at
finde Ly i Lund, under Pallium; ja som man i Krukker i de
lune Kamre giemmer smaa Aflæggere, imens de Hvide flyve,
enddog man veed, de blomstre lidt og dufte ei, saa udskiftedes
nu og det sidste Rosenskud i Munkebure.
At Rosenkilden stilede til Lund, det er i alle Maader aaben
bart, enddog man der maa lede efter den forgiæves, ret som en
Bæk vel maatte saare blandes om ei heel opløses, naar den løb
igiennem Øresund, men Intet viser dog vel mere øiensynlig Kil
dens Kaas, end Roskilde Bispevei, thi den gik over Sundet, saa
længe Kilden ei var heel udtørret. Det var fra Roskild, Adzer
kom og indviede Lundestol, og mærkeligt er det, at hans Been
endnu stævnede hjem til Kildevangen, og det blev mere mærke
ligt ved det, at der de skulde jordes, tykdes intet Sted bekvemt,
undtagen Graven, hvor Vilhelmus hvilede. Dengang var det, at
Grundtvigs udv. Skrifter. 11. «07 41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
