Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helligtrekongerlyset
24
Roeskilde By ud over Anglernes Øe og over Nordmænds Fjelde,
ja endnu i Absalons og Valdemars Dage see vi danske Stavne
løfte sig seierrige ved Rygen og Estland. Vi see Vælden forgaae,
Snækkerne raadne og Folket bæve, men dog see vi Dannemarks
Kongedatter Margrete smykke sit Hoved med Nordens tredob
belte Krone; ja, der Tiderne vendtes, der Herrens Ord gienfødte
i Troen Modet og Kraften i Tredie Christians Dage, da see vi
ikke længere det vilde Mod og de grumme Bærsærker, men hvo
kan nævne Tallet paa de Dannemarks Sønner, som ginge væl
delig frem, naar Trompeten goel, hvem kan glemme, at det var
i Frederik den Andens Dage, at Dannemark reiste sig et Minde
paa Falkenberg Hede, som skal vare, medens Verden staaer,
thi det er usynligt for det udvortes Øie, uforkrænkeligt af Men
neskers Haand, det reistes af Adelsmod og Fædrelandskiærlig
hed paa Troens Klippegrund. Fem og tyve tusinde Svenske
maatte vidne det lydelig i Norden, at Seier kommer ei af Hæ
rens Mangfoldighed, de maatte falde eller flye for fire tusinde
Danske. Af mørke Dage var der mange i den løbende Tid, Fjen
der trængte, og Landet hærgedes, ja i Fjerde Christians, og end
mere i Tredie Frederiks Dage, tyktes det ret for menneskeligt
Øje, som det gamle Land skulde udskiftes, de kastede Lod om
dets Klædebon. Men, de staae jo endnu, de omringe jo os, de
Axelstads Volde, som vidne sandfærdig, at Mod var ei svundet,
at Sværd kunne hvæsses paa Bogen til at skiære Pandserringe,
og Dannemark stod endda, ja trods de Marke og Klipper, som
reves fra det gamle Stade, dog stod hun saa paa Mark og de
skummende Bølger, at Sverrig, med Rovet i Favn, maatte
skiælve og fly fra Julernes Stavn, ja bæve bag Stralsunds Vol
de, og høilig forfærdes, da Hvidtfeld opfløi med Dannebrogs
Fane og Stavn, grue, selv naar det lynede under Tordenskjold
fra den lave Snekke. Hvad skal jeg sige om de sidste hundrede
Aar? Dannemark laae trygt, ugjæstet, uhærget af Fjenden, men
at hun laae, at hun stod ei længer, det have de sidste Tider
aabenbaret. Skal jeg minde Eder om det, som alle hørte eller
saae, om de Sorgens og Ulykkens og Skiændselens Dage, da
Fjender førstegang nedtraadte Axelstads Volde, da Dannemarks
Orlogger første Gang stævnede i Flaade over Havet under
Fjendeflag, der Dannebrog førstegang i trehundrede Aar blev
fredløs paa Nordhavs og Østersøes Bølger, da danske Flokke
førstegang vendte Ryg i skammelig Flugt for talringe, leiede
Skarer, og sank ei i Jord under Skiændselens Byrde, og vovede
at opløfte deres Øine for Dannemarks Aasyn. Nu flokkes Fjen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
