Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Udsigterne for Christi Kirke
56
os ; ja Haabet maa synes allerunderligst hos mig, som ved at
forkynde eenfoldig Christendom i Danmark, synes kun at være
modtaget med Had og Haan og Ligegyldighed, som veed, at
Hundreder i Norge gave gladelig Agt paa min Tale, som veed,
at Tusender vilde giøre det, om jeg talde blandt Fjeldene, men
just dette skal vidne trofast om, at det ei er med Hensyn paa
mig selv og mine personlige Ønsker, at jeg fattede det store
Haab om Fædrenelandet. Nei, Betragtning af Tidernes Tegn og
Dannerfolkets Vilkaar, som Historien aabenbarer dem, er det
alene, som avlede Haabet, ja den urokkelige Vished, at om og i
denne Stund alle vore Øine lukkedes, alle vore Læber tav, som
ere her forsamlede, danske Læber, som alt røre sig, skal dog
forkynde Evangelium med lydelig Røst, Øine, som alt ere over
Mulde, skal dog see Kirken løfte Spiret høit og herligt over
Danmarks Vange. I Hjertet alene fødes den sande Tro, og
Dannemark er Nordens Hjerte; det er det eneste korte Beviis,
jeg her vil føre; men tvivler Nogen om den Sætnings Sandhed,
at Dannemark er Nordens Hjerte, da oplade han dets Krønike,
og Fortiden skal undervise ham, eller han oplade kun sine Øine,
og det Nærværende skal tale. Det er vitterligt, at saa kolde end
Hjerterne ere i denne Egennyttens Vinter, er dansk Gavmildhed
endnu et Vidunder for Folkene; det er vitterligt, at saa alminde
lig end Svig og Underfundighed øves iblandt os, er dansk Tro
skyldighed dog endnu et Skiældsord i den troløse Verden. Det
er vist, at hvormeget Uvæsen end daarlig Hovmod og Forfæn
gelighed driver iblandt os, høre dog endnu de Danske ilde
blandt de hovmodige Folkefærd for deres Mistillid til egen Kløgt
og Kraft, og dog er det vist, at i intet Land dyrkes Videnska
berne med saameget Alvor og til saamegen Hæder, hos intet
Folk findes der [saa-]meget Heltemod, saamegen Opoffrelse, naar
det giælder, som hos os. Ja, vi behøve ikke at see paa andet
end paa Nordens Sønderrivelse i de sidste Dage, for at see, hvor
Nordens Hjerte er. Rænkefuld og ugudelig udstrakde Sverrig
sine Arme efter Norges Krone, ja egenlig efter Nordens Trilling
krone. Hovmodig og med et foragteligt Blik til Dannemark kro
nede Norge sig selv. Dannemark græd dybtbevæget som Søste
ren, der mister en elsket Broder, som Kvinden, af hvis Arme
Manden udrives, og Dannemark taalde Norges Bebreidelser og
sagde, de ere forskyldte, og Dannemark jublede ved at see Kro
nen paa Norges Hoved og lyste Guds Velsignelse over den Stolte,
Kiære; og hvor er da Nordens Hjerte, hvor, uden i os, saamegen
Ureenhed der end monne findes. Visselig, det kan ingen mis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
