Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvædlinger
94
N
Ja, vist vi kan med fromme Aander leve,
Hvis Støv nedsank i Moderstøvets Favn;
I Herrens Navn det var, de Daad bedreve,
Og vi er Eet med dem i Herrens Navn;
I Ham vi tør os deres Liv tilegne,
Lad kun vort Støv med deres bløde, blegne !
Vor Aand med deres er i Himmerig.
De Vises Steen, o! vist er den at finde
I Hjerteaarerne af Sagafjeld ;
Vel dybt forborgen ligger den derinde,
Men fra dens Leie risler ud et Væld,
Og naar i det vi Øinene vil bade,
Da see vi Stenen, hvor vi end har Stade,
Til den forvandler sig vor Øiesteen.
Da see vi det, hvorfor al Verdens Vise
Omsonst har bygget paa et varigt Huus ;
Vi grue kan, men maae dog Herren prise,
Naar Babelstaarne synke ned i Grus.
Al Gru for Skjæbnen sig i Intet taber,
Thi med os Skjæbnen knæler for sin Skaber;
Den er Hans Arm, den er Hans Aandepust.
Vi see det vel, sig Tidens Bølger velte
Med Gnye og Grumhed over Sagas Mark,
Bortskylle Folkefærd, og skjule Helte,
Men sikkert sidde vi i Herrens Ark,
Paa Bjergetop os løfter vilde Vove,
Men spiller mat paa Arkens faste Bove,
Og synker, kløvet af dens hvasse Kiøl.
Ja denne Ark, det, Frister, maae du sande,
Har trodset Tiderne i Jacobs Leir,
Adsplittet Voverne som Jordans Vande,
Sin Vimpel ført mod Verdens fire Veir ;
Ja, Tidens Strøm og Verdens Hvirvelvinde
Maae selv opløfte den paa høie Tinde,
Paa Ararat, hvor evig den skal staae.
Maae Tidens Aand som Træl da Herren følge,
Er Skjæbnens Storm kun Røsten af hans Ord,
Hoverer Arken over Tidens Bølge,
Og styrer Herren viselig dens Roer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
