Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvædlinger
99
Ja, mangen Ridder, gjæv og bold,
Med Taarer salvede sit Skjold;
Men Herrens Ord dem trøsted’.
Naar Herren saaer sin gode Sæd,
Sig Fienden ei forsømmer,
Han Klinte strøer paa samme Sted,
Mens Vagten rolig drømmer.
Paa Biblen sov de lærde Mænd,
Og stred om Tant med Mund og Pen,
Da gik det, som det maatte gaa,
At Klinten voxte høit paa Stråa,
Og Kornet krøb i Jorden.
Tohundred Aar hinanden jog,
Og daglig blev det værre ;
De Bibelfienders Tal tiltog,
Og Vennerne blev færre.
»Den kjære Synder tugter haardt,
»Den piner os; o tag den bort!«
Saa hvisked’ det i mangen Vraae,
Og deres Børn, som hvisked’ saa,
De raabte høit del Samme.
Der gik saa stadseligt et Tog
Af Høie og af Lave,
De agtede den Bibelbog
Hos Luther at begrave ;
De To, saa raabte vilde Flok,
Til Fædrene var gode nok;
Men vi har Mod og vi har Kløgt,
Vi Herrens Ord og Herrens Frygt
Ei meer, som de, behøve.
Der gik saa mange lærde Mænd
I Spidsen af den Skare ;
De spottede med Mund og Pen
Guds Ord det dyrebare ;
Det var saa ynkelig en Gang,
Forlorne Skjalde glade sang,
Og Klerkene paa Skrømt kun lod,
Som om de stod den Flok imod,
De flygted’ eller fulgte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
