Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heimdall
178
Underlig den Fugl mon kvæde
Om hver gammel Færd og Daad,
Som om den var selv tilstæde,
Med i Flok og med paa Raad,
Kalder grønne Lund og Enge,
Danmark, deiligst Vang og Vænge
Grønningen, sin Fødebye.
Mon den lille Fugletunge
Kviddrer Løgn i Bøgelund,
Eller kan med Sandhed siunge
Fuglen saa i Aftenstund?
Frænder! hvo kan vel forgiætte
Gamle Danmarks gode Vætte :
Nattergal og Norna-Giæst!
Vætte, ja med Smiil og Sukke
Saga ristede paa Skiold:
Der blev siunget for din Vugge
Underfuldt i Hedenold ;
Saga og om dig maae sande:
Alt da Norner drog om Lande,
Under Lys i Svøb du laae.
Det var ingen Lyvetunge,
Som dig aarle turde spaa
Mellem Frænder, gamle, unge,
Lykke, som kun times Faa;
Hvem har dig i Lykke lignet,
Hvem har Himlen saa velsignet,
Fæstet i sit Fædreland !
Det var Ord til Fryd og Smerte,
Hvad hin yngste Norne sang:
Brænder ud den tændte Kerte,
Vorder ei din Alder lang;
Føl og giem det vel i Hierte :
Kiærligheden var den Kerte,
Som ved Hovedgiærdet stod.
Vætte ! du har vidt omvanket,
Og du har som Norna-Giæst
Paa din Vei den Viisdom sanket,
Du dog havde allerbedst,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
