Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heimdall
225
Ved Kilden stod en Kongegaard
End ei saa langt tilbage,
Og Ordet gik, som skrevet staaer,
At i de gamle Dage
Da havde der Kong Harald Klak
Et kiært og synderligt Gemak
Og riste lod de Runer.
Der gik endnu et andet Ord,
At det gik Konger ilde,
Naar ei, ihvor de drog og foer,
De dråk af samme Kilde ;
Og derfor Man, med samme Skiel
Som Roskilds gamle Kongevæld,
Den nævner Konge-Kilde.
Og er det sandt, som skrevet staaer
Det sandes vel tillige,
>
At Ebbe kom til Landdrupgaard,
At christne Haralds Rige ;
Og naar det Konger godt skal gaae,
Tilvisse og de drikke maae
Af Korsets Konge-Kilde.
Der stod en Borg ved Rinaabred,
Der maatte Marmelstene
Fra Rom og fra Ravenna med
Sig til en Hald forene,
Ja, til saa stolt et Keiser-Slot,
At favne der en Franke-Drot
Alt under Keiser-Krone.
Der randt engang et Timeglas,
Det synes nu udrundet,
Da hvert et kongeligt Palads
Med Kirken var forbundet ;
Og ved den Keiser-Borg saa prud
Der stod et Huus for Himlens Gud,
Ja, til Hans Ord og Ære.
Carolus med sin store Magt,
Og med sin brede Krone,
Holdt Engle for den bedste Vagt
Om Borg og Land og Throne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>