Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke I
318
det meest overeensstemmende med en sand, dygtig og elskelig
Natur, og et uudsletteligt Grundtræk i Dannemænds Aasyn,
Grunden til alt, hvad vi hos Fædrene kun med Føie elske og
berømme. Er det saaledes vist, at Ærlighed og Sanddruhed,
Mildhed og Ømhed, Blyhed og Troskab er, hvad Historien er
klærer for ægte Dansk, og hvad vi med eet Ord kalde Dannes
hed, er det vist, at Modersmaalet er mellem alle bekiendte Sprog
det meest eenfoldige og trohjertige, men derhos fuldt af den
sødeste, naturlige Velklang, og lige skikket til at udtrykke de
høieste Betragtninger, de dybeste Følelser og den vittigste
Skiemt; kan intet af de nyere Sprog tales saa reent, uden at
blive tvungent, er den eneste Konst ved dets Udtale slet ingen
Konst at bruge, men lade Tungen raade sig selv, og alt dette
er dog temmelig vist, saa mener jeg ogsaa, det er upaatvivleligt,
at et saadant Tungemaal er i Grunden saa gammelt som den
Tunge, der fører det af sig selv, og det Hjerte, der ligger paa
Tungen, samt at et saadant Hjerte kan i de forbigangne Dage ei
have ladet sig selv uden Vidnesbyrd, ei have undladt at kund
giøre sin Kiærlighed til Sandhed og Ret, sin Lyst til at hvile i
Fortidens Fædrene-Minder, og til at indgyde den kommende
Slægt sin Kiærligheds Aande! Vil man nu derhos betænke, at
saa langt tilbage, som baade Skrift og Sagn kan række, har der
intet Tidsrum været, hvori Danmarks Tænkemaade, Sprog og
Sæder saaledes anfægtedes som i det sidst forløbne, til ingen
Tid have Folkene været saa villige til at give Slip paa Fædres
Arvegods i Troe og Tale som i Mark og Kiste, i ingen Alder var
Skrift saa mægtig over Tungen, og saa udansk tillige; men være
sig, hvad det vilde, Latin eller Fransk, Tydsk eller Islandsk,
det kunde vel en liden Stund vanskabe Stilen, og forvende Maa
let i de lærde Kamre eller store Huse, men dog ei indtage Fol
ket, eller holde Stand, saasnart en Aand opstod, som rørde
Tungen frit og kraftelig; og aldrig kunde nogen dygtig Dane-
Skjald bevæges til for Alvor at lyse Frillebørnene i Kuld og
Kiøn ; om han end stundum af en Flyvelyst lod sig forlede til
at lege med dem og glemme Adelkonens ægte Afkom, altid hi
gede han dog tilbage mod de rette danske Dage, altid talde dog
de gamle Riim, den gamle Stiil med kiærlig Styrke til hans
Hjerte; og saalænge Skjaldene ei svigte Modersmaalet, da er det
i Behold; de er dets fødte Præster, skabte til at tjene i dets Hel
ligdom; den kan besmittes ynkelig, imens de slumre eller svær
me; men saasnart de vaagne, eller vende om, fordi de føle,
Hjemmen er dog bedst, da feie de med Koste, da snerte de med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
