- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Tredje Bind /
321

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Danne-Virke I
321
endnu Haab om, at de ei ere skabte for intet, atTiden skal give
Fædrene det Lov, der altid var ægte Dannemænds høieste Øn
ske, at de, og som Folk, ligge med Æren i deres Grav. Vist ei
det ogsaa, at ligesom Danmark, trods alle de Omvæltninger, der
i de sidste Dage timedes Europa, og rakde sørgelig til Norden,
dog endnu har saa omtrent de samme Grændser som i Heden
old; saa er og Dannemark det Land, hvor der, efter alle Mærker
at slutte, er meest tilbage af jævn gammeldags, grundig Kund
skab, i hvormeget den unægtelig i den sidste Tid ogsaa her har
aftaget; selv udenlands har man nys maattet opdage, at der fra
Nordens Middel-Alder vare skriftelige Mindes-Mærker, som kræ
vede Agtelse og Opmærksomhed, og at man maatte søge Kund
skaben om dem i Dannemark; unægteligt er det, at Danner-
Sproget har i Norge uden Sværdslag vundet en, maaskee mage
løs Seier ; hvad Ingen skulde troet, er dog skeet, i det man ogsaa
udenfor Norden har begyndt at lære Dansk, og midt i det hardt
ad ægyptiske Mørke, der omringer os, synes dog saaledes enkelte
Glimt at forjætte en Dagning over Fædrene-Landet; ja, at den
kommer, er min faste Troe, med hvilken jeg og heller, naar det
endelig skal være, vil ligge som en Nar i min Grav, end vandre
haabløs paa Fædrenes.
Hvorvidt det nu skal undes mig i Støvet at see det liflige
Dagskiær, det er skjult for mine Øine; men det er mig klart, at
jeg ærlig, al den Stund jeg aander, skal hjelpe til efter Evne, at
det snart maatte dages og skinne paa Tidernes Mindestene, saa
man der kunde læse Sandhedens Runer om Verdens Løb og
Tidernes Maal. Derpaa arbeidede jeg, der jeg forkyndte Fædre
nes Troe, den Troe, der ene kan tilfredstille det danske Hjerte,
hvorefter det selv i Hedenold sees at hige, den Troe, uden hvil
ken al Viisdom og Hæder kun er en Skygge, en Damp, som Vei
ret bortdriver, ja, uden hvilken det danske Folk aldrig kan tee
sig med Kraft, eller vinde sin Arv; thi var det end ikke saa vist,
at Historien er vor eneste Arv, saa stadfester dog daglig Erfa
ring, hvad Krøniken melder, at det danske Folk uden Troe er
saa dorsk og feigt, at intet Stort er ved eller med det at giøre,
og hvi det er saa, kan Fornuften begribe. Er der nemlig et Folk,
som ene har Kraften i Hjertet, og hvis Hjerte naturlig kun hæn
ger ved stille, fornøielige Dage og, naar det kommer høit, ved
Fædrenes Minde, et Folk, som i Følge deraf naturligviis er be
skedent, har kun ringe Tanker om egen Kraft eller Dygtighed
til at kappes med andre, og ingen Attraa efter Æren, der saa
besværlig skal kiøbes uden at kunne tilfredstille Hjertet; er der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:29:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/3/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free