Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke I
Aandens Rige vilde gaae paa sin egen Haand, foer saare meget
vild, saa bevises derved kun, at den ikke vilde oppebie sin Time;
men ligesom der af et selvklogt Barn upaatvivlelig kan ved Un
derviisning og Tugt blive et fornuftigt, saaledes kan en selvklog
Fornuft ogsaa blive klog, og naar man er klog, vil man ikke,
uden hvad man kan, og kives ikke med sin Overmand; at For
nuften i Menneske-Slægten ligesom i det enkelte Menneske er
Begrebet og Udtrykket for den aandelige Vext og Udvikling,
kan ikke nægtes, og man indseer da let, at baade kan den kom
me til at begribe, hvad den før aldrig har begrebet, og den
maae komme dertil, hvis dens Bane eiubetimelig afskiæres.
Spørgsmaalet bliver da, om Fornuften i Følge sine Vilkaar kan
komme til at begribe noget, som er af Vigtighed for det aande
lige Menneske, og derpaa er Svaret let; thi Fornuften maa kunne
komme til at begribe sig selv og Alt, hvad der hører under dette
Begreb, altsaa det hele timelige Menneske og alt det Timelige;
thi Mennesket er alt det Timeliges Middelpunkt, og det maae da
kunne begribes i Mennesket. Fremdeles, (da) ligesom enhver
Fornuft maae være beskikket og forordnet, skabt og skikket til
at begribe, hvad den kan, saaledes indsee vi og let, at uagtet
det Timelige ingenlunde kan forklare det Evige, maatte dog det
Timeliges Forklaring have den mest afgiørende Indflydelse paa
Menneskets Vished om det Evige og bringe en middelbar, bil
ledlig Erkiendelse tilveie; thi det Timelige kan jo i Sandheden
kun være et Billede af det Evige, og naar man klarlig begriber
et sandfærdigt Billede, da veed man jo, hvad det betegner og
betyder, uagtet man ikke begriber det Afbildede selv.
At begribe sig selv i Sandheden, det er da det store Maal for
den menneskelige Fornuft, Høiden af menneskelig Vidskab, og
det første Skridt dertil er Fornuftens aandelige Selv-Bevidst
hed i Sandheden, Vedkiendelse af sig selv i sit sande Forhold
til det Evige, til den guddommelige Fornuft og Sandhed.
Ikke vil jeg her udvikle, hvad der er aabenbart, at Folkenes
Fornuft ligesaalidt er aandelig selvbevidst i deres første Aldre,
som det enkelte Menneskes er det sandselig i Barndommen,
eller bliver det klart før i Manddommen; ikke heller vil jeg her
bevise, hvad der imidlertid er vist, at ingen Fornuft bliver selv
bevidst i Sandheden, dersom den ikke alt før var i Sandheden
formedelst Troen; men jeg vil kun giøre opmærksom paa, at
saavist som der er noget Aandeligt o : Oversandseligt i Menne
sket, saavist er den Fornuft, der nægter det Aandeliges Virke
lighed, aldeles vanvittig, og saavist som Fornuften ei kan begribe
331 22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
