Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke I
341
Rørde sig noget, o, Svend, i dit Bryst,
Ahned dig sælsomt det Høie;
Sænked i Vemod du, Møe, dig med Lyst,
Perled dig Taaren i Øie ;
Skimted du, Gubbe, bag Gaader og Flor
Glimt af det Lys, som er Sandhedens Straale ;
Følde du, Kvinde, ved Havfruens Ord :
Død man i Fromhed for Sønner kan taale;
Kommer, o, kommer da, Sødskende bolde !
Hviler, I Gamle, paa Hynderne blaa !
Venlige Taler saa ville vi holde,
Grunde og giætte, som bedst vi forstaae !
Lad ikkun smile de Selvkloge, Kolde !
Stort er det ofte, som Dværge forsmaae ;
Fuglen formindskes for støvede Øie,
Alt som han hæver sig meer i det Høie.
Hvem er den Dronning i Høielofts-Sal?
Hvem er den Havfru, som dandser paa Tilje,
Dandser og kvæder paa Bølgen saa sval,
Varsler, og fremmer dog Dronningens Villje?
Hvem er den Moder, som føder de Bolde,
Føder en Viis, som maa Helsoten volde?
Kan vi, o, Kiære ! vor Moder miskiende,
Kan vi miskiende vort Fædreneland !
Spaaer ikke Havfruen klarlig om hende,
Toner det ei fra den bølgende Strand :
Dagmar er Danas livsalige Navn,
Solen hun elsker og tåger i Favn,
Avler og Sønner saa giæve og gilde,
Bolde og prude, omsider og snilde,
Smuldrer til Støv, naar den Vise er fød,
Elsker dog Havfruen selv i sin Død,
Blegner, men smiler saa mildt, thi hun saae
Himmerigs Dørre sig aabne at staae,
Veed, at hun der skal evindelig boe,
Fange først der baade Hvile og Roe.
Tiden mon være, hvad Havet betyder,
Bølgende trindt sig om Midgard den snoer;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
