Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne- Virke I
367
gribe Sandhedens Naade og Retfærdighedens Mi
skundhed, saa godt kan vi begribe, at uden det er Frelse
umulig, og Ordets Kiødspaatagelse er et Underværk, som, naar
vi skal frelses i Tiden, enten maa være skeet eller skal skee;
thi kan Mennesket ikke i sig selv opløfte sig til Sandhed, da
maa Sandhed fornedre sig til Mennesket, hvis noget kiærligt
Samfund skal vorde muligt.
Dog, jeg vil her slet ikke prøve paa at bevise, hvilket Daar
skab det er at ville forskyde Christendommen, fordi den er,
hvad vi kan indsee, Mennesket og endnu mere det syndige
Menneskes Frelse maa være — übegribelig; jeg vil ikke en
gang prøve paa at bevise, hvad der imidlertid ogsaa lader sig
bevise, at er Aabenbarelsen ikke skeet, da kan den ikke skee;
thi jeg veed, det nytter ikke; jeg vilde kun bane mig Vei til at
vise, hvorledes Dunkelheden om Historiens nødvendige og dog,
som det synes, i Almindelighed umulige Dyrkning og Gavnlig
hed klarer sig under den Forudsætning, at Christendom er Sand
hed, ligesom vi paa Veien have seet, at hiin Dunkelhed, under
den Forudsætning, at der ingen overnaturlig Aabenbaring er
skeet, bliver til et ægyptisk Mørke, der kun giennemlynes af
Glimt, som vidne, at Solen skinner i Gosen og vil, naar den
engang giennembryder Mørket, kun aabenbare Død i Dom.
Er det nemlig forud aabenbaret, hvad Historien skal sande,
da er det paa eengang klart, at Alle, som vil den rette Vei, maa
elske Historien, og tabe dog Intet, om de maae nøies med Hi
storien om Sandheds umiddelbare Aabenbaring, det er: med
Evangeliet; thi Historien har intet Nyt for dem at bringe,
som de ikke eie alt i Troe og Haab; den vil og maa beseigle
deres Tro og Haab med Salighed, hvad enten de saa kiende
lidt eller meget til dens underlige Løb. Maaskee kunde nogen
spørge, om ikke da videre historisk Kundskab var aldeles over
flødig; men neppe lønner det Umagen for Alvor at besvare et
Spørgsmaal, der kun kan giøres paa Skrømt; thi det er iblandt
Andet det samme som at spørge, om ikke nok et fromt Barn
kunde undvære Underviisning, Formaning og Advarsel og rin
geagte sin Faders Tale om Herrens Førelser, om hvad han leed,
hvordan han fristedes, hvorlunde han trøstedes, hvorledes han
seirede, og hvorpaa han klarlig kiendte Guds Finger. Bedre er
det da at forbigaae unyttige Spørgsmaal og see, hvorledes Stil
lingen, saavel for den Lærde som for den Læge, har øiensynlig
og herlig forandret sig ved Sandhedens Aabenbaring. Historiens
Ufuldstændighed frister ei længer til Mismod, dens Omfang ei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
