Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke I
368
til Fortvivlelse; men med rolig Vished om, at Værket skal lyk
kes, og glad Tilfredshed med, hvad ham er givet at see og ud
rette, griber Enhver, hvad der ligger ham nærmest, og arbeider
ufortrøden, under stadig Betragtning af den aabenbarede Sand
hed; ingen Konster vil han bruge til at aftvinge Historien sit
Vidnesbyrd, thi han veed, de ere spildte, og han seer, de kan ei
bruges uden at fornærme Sandhed, som just er, hvad han
skal stræbe at forherlige. At lade Sandheds Lys beskinne Hi
storien, det er hver christelig Boglærds faste og høieste Hensigt,
og om da hist og her en Stjerne synes at ville handthæve sit
Lys uafhængig af Solen, saa veed han dog, det er kun Skin, som
ved Dagens vældige Frembrud maa blegne, eller blande sig med
Solens Straaler.
I det vi nu vende tilbage til Talen om Historiens almindelige
Dyrkning, see vi let, at det er Historien om Sandhedens over
naturlige Aabenbaring, eller med andre Ord: det ny Testa
mente, der har den strængeste Fordring paa almindelig Dyrk
ning, og at dernæst kommer Historien om Underværkets klare
ste Forvarsler og Forberedelser, eller det Gamle Testamente,
hvilket da er det Samme, som man længe indsaae, at Bibelen
bør læses og kiendes af Alle. Efter Bibelen selv følger ligefrem
dens egen Historie, der falder sammen med Kirkens; thi
Kirkens Historie er jo ikke andet end Historien om Menneske
nes Brug eller Misbrug af Bibelen: deres Forhold til den, og at
det ei heller sømmer sig for nogen Christen at være herom gan
ske vankundig, indsees let. Endelig er det aabenbart, at ethvert
christnet Folks Hændelser i sit Hedenskab maa være en For
beredelse til Christendommen, og deres senere Færd en Følge
af deres Forhold til den. Her have vi da Omfanget af den popu
lære Historie, nemlig: Evangeliets, Israels, Kirkens og de christ
nede Folkefærds; men vi indsee let, at det er ikke mindre i
Skikkelsen end i Omfanget, at læg Mands Tarv maa betænkes.
Bibelen, som ei alene er for, men over Alle, maa vel i Grun
den være eens for Alle; men da Indsigten i dens Grundsprog
kun kan erhverves ved en Kundskab, det er umuligt at bibrin
ge Mængden, er dog allerede her den Forskiel, at Lægmand
maa nøies med en Oversættelse, men som derfor, hvor der kan
være forskiellige Meninger, maa være aldeles bogstavelig; thi
det er ingenlunde de Boglærde tilladt her at give nogen For
klaring, som ei er uimodsigelig vis; men det er deres ufra
vigelige Skyldighed at give Lægmands Bibel netop samme Tyde
lighed, som den har for dem, som blot Sprogkyndige, i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
