Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne Virke II
448
Igien at gaae paa Eventyr hernede,
At da han kom til dette Jødepak,
Og ei til Rom, hvor vore Vestalinder
Har ventet paa ham snart i tusend Aar!
Tacitus.
Hold Mund, Ordgyder! har du seet mig kold,
Hvor du og Fleer fik Klemmelser af Hede,
Saa viid, at bli’r jeg heed, hvor du er kold,
Har Heden vel sin gode Grund som Kulden !
Naar jeg skal varmes, vil der Noget til,
Som selv er varmt, og det er ikke Staalet,
Og det var heller ikke Jødens Ord;
Men see ! i Fredags, da vi kom til Byen,
Da var det mørkt, omtrent som det er nu,
Og Jorden rystede, som I vel huske;
Det var kanskee en ret naturlig Ting ;
Men da det dog kun skeer engang imellem,
Er det dog ikke just som Nat og Dag,
Og naar man først har spyttet Patten ud,
Og vil ei giøre sig gemeen med Fæet,
Saa bliver man ved Sligt alvorlig stemt,
Og mindes om en Magt, man ei kan trodse,
Om og man Gud og Keiser var i Rom.
I slig en Stemning mødte jeg paa Gaden,
Just som det stille blev og lyst igien,
En Høvedsmand, som end fra Rom mig kiendte
Jeg hilsde ham, det er en gammel Dreng,
Som saae, hvad vore Fædre os fortalde,
En Romer, som man nu kun finder faa,
Saa ærlig, sanddru, Guderne hengiven,
Som Oldtids Fabier og Cato selv.
Han kom fra Korset, hvor den Fromme døde,
Hvis Liig vi vogte her ved Nattetid;
Han sagde: Tacitus! en Strøm af Taarer
Nedrandt i Skrammerne paa Heltens Kind,
Han sagde: Tacitus! nu er jeg gammel,
Og meget hørde jeg fra fordum Tid ;
Men jeg har seet et Syn i disse Timer,
Som sikkert Ingen har seet Mage til,
Og som i Døden selv jeg neppe glemmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
