Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke II
459
Naar det skeer, da skal man sande:
Du dit Lilje-Navn ei stjal;
Atter skal man plante, vande,
Pleie dig i høien Sal,
Glad man skal i Urtegaard
See den Blomst, som melder Vaar,
Minder om den Morgen-Røde,
Mennesket stod op af Døde.
Hviil da, Blomst ! ved dette Bryst,
Som endnu dig barnlig mindes!
Deel med mig den søde Trøst:
Verdens Spot skal overvindes.
Kan vi her ei Dagen naae,
Da det Døde skal opstaae,
Nu, saa gaae vi glade heden
Og staae herlig op i Eden.
Dog, hvad siger jeg! opnaae?
Har ei jeg den Dag opnaaet!
Er, som en Kiærminde blaa,
Ikke Dødt i mig opstaaet !
Kalder Danmark mig ei Skjald,
Lytter til mit Tonefald !
Har ei Saga laant mig Tunge,
Saa og jeg som Fugl kan sjungel
Har ei Saga rørt mit Øie,
Saa jeg kan i hendes Speil
Fortids Syner sammenføie,
Mærke dem med Sandheds Seiglt
Føler ei jeg i mit Bryst,
Hvordan, under salig Lyst,
Fædrene staae op derinde,
Vaagne i livsaligt Minde!
Vinter-Storm og Hagl og Regn
Suser, bruser over Jorden,
Men jeg stander som et Tegn
For en Blomster-Tid i Norden.
Nægte man mig med Foragt
Rosenduft og Sommerpragt!
Ligegodt, naar den jeg fryder,
Som har kiær, hvad jeg betyder !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
