Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke 111
517
gyldige; thi de undskylde mig ikke for mig selv, og til Proces
med Tiden har jeg Anledning nok, uden at drage min ringe
Person med i Spillet. Det er da ganske rigtigt, at der var en
Skrue løs, vel ikke, sommansiger,i min Hjerne, men dog i
min Oldgranskning, den Skrue nemlig, som skulde forbundet
Edda med Historien, Total-Anskuelsen med billig Vurdering
ogsaa af det Udvendige og Underordnede, ja, i Grunden den
Skrue, der skulde fæstet Anskuelsen paa sin rette Plads, som et
Dør-Malerie, der, langt fra at giøre Vandringen overflødig, netop
skulde indbyde og indvie til den. Som et saadant udstillede jeg
den vel, men kun løselig, med ikke saa liden Misviisning, og,
hvad der var det værste, jeg lod det selv dermed beroe, og ag
tede kun at lade Beskuelsen giennemtrænge Kæmpelivet i en
fri Bearbeidelse af Nordens Oldsagn. Saare begribeligt er det, at
jeg, begeistret for de store, levende Gestalter, som kraftig giennem
Sang og Daad kundgjorde deres Aand og Rørelse, ingen Priis
satte paa smuldrede Leerpotter, rustne Klinger og sagnløse Ru
nestene, og følde slet ingen Trang til deres Vidnesbyrd ; ligesaa
begribeligt, at jeg ringeagtede de senere Tilsætninger, hvormed
Fædrenes Mythologie var vanhældet og fordærvet, samt de se
nere Skjaldes Konst-Vers, der kun ere udstafferede Liig-Kister
for Oldtidens Poesie ; heller ikke havde Nordens Oldgranskere
havt Ret til at kives med mig, fordi jeg kun uddannede en Be
skuelse, der lettede dem deres Arbeide, uden jo at binde deres
Hænder; men derfor tog jeg dog ikke mindre Fejl, og bidrog til
at nære netop det nittende Aarhundredes Skiødesynd, som er,
at tåge sig alting let og nøies med en elektrisk Billed-Skygge,
der svæver let over sin Gienstand og synes at skiænke levende
Anskuelse af Aanden i det Hele, uden at man behøver med sta
dig Flid og alvorlig Granskning at prøve og luttre Beskuelsen
og i klar Erkiendelse bemægtige sig Gienstanden i sin Aand.
Vel var det da, at Omstændighederne slet ikke føiede mig; godt,
at jeg nødtes til, som Lærer i Historien, at vende Øiet fra en
Punkt, der, i langvarig Besiddelse af min Forkiærlighed, saare
let, hvis min Forfængelighed havde fundet sig smigret, kunde
fængslet Blikket og givet min hele Virksomhed en skiæv og ind
skrænket Retning, der sikkert havde smittet i en Tid, da det
efterhaanden bliver almindeligt, atgribe efter Land-V ætter ne
og giøre Røgelse paa deres Altre.
Inderlig grebet af Overbeviisningen om, hvor forfengelig al
Stræben efter at vække aandig Sands dog i Grunden var, naar
Tiden beholdt sit vantroe Hjerte, med den levende Indsigt, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
