Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke IV
Da skulde levende vor Moders Minde
Opkomme og opstaae i Alles Bryst,
Med Freias Rosengjord os sammenbinde
I Een til Eet: til fælleds Værk og Trøst!
Da midt iblandt os skulde, ved et Under,
Opreises Hun, som dødningbleg nu blunder!
Dog Ønsker favre ei er altid fromme,
Og ret kun ønsker, hvo sig selv har glemt !
Vort Ønske være da: Guds Rige komme,
Ihvor og naar, og som det er bestemt !
Som Viljen er i Gud, saa er vor Evne,
Vort eget Værk er ikke værd at nævne !
Kiærminde-Busken ei jeg kan omspænde,
Ei sammenslynge den med værdig Konst,
Og over Marke-Skiel den at udsende,
Det var, om ei forvovent, vel omsonst,
Thi Krandsen har, kan Saga os forvisse,
Kun Liv og Glands paa Danas Sølver-Isse !
At plante ud den Busk, jeg seer i Aanden,
Er hvad jeg kan ved Herrens Kraft formaae,
Med Bøn til Ham, at saa den efterhaanden
I christen Jord maa Hjerte-Rødder slaae!
Da, hjertedannet, skal i Bøge-Skygge
Den vist engang vor Moders Hoved smykke !
Ja, naar i Lund de himmelblaa Kiærminder
Ombølge duftende vor Moder tæt,
Da staaer hun op med hvide Rosen-Kinder
Og krandses favert af en kiærlig Æt;
I Isse-Fjorden skal da Maanen gløde,
Omblaanet sødt i Tidens Aften-Røde !
O, det er Fromheds Løn : selv lagt paa Baare,
I Minde-Blik den smiler engleglad !
I Øiet perlede en Vemods-Taare,
I Haanden drypped et Kiærminde-Blad,
Det, tænkde jeg, kan dog din Ven du sende,
Og Roden vist paa Bladet er at kiende !
Grundtvigs udv. Skrifter. 111. _-„ 36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>