Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke IV
563
af at lade Mængdens Stemme afgjøre en Tales Værd og Gyldig
hed: Forvirring nemlig og Forstyrrelse; men ikke desmindre
var det denne aura popularis 1, som alle Forfattere paa hvert
Folks Moders-Maal enten beilede til, eller truedes med, som en
Guds Dom. Denne Daarskab var paa de fleste Steder nær ved
at gjennemtrænge hele Skolen: Forfatteren beilede til og be
raabde sig paa sine Læseres Bifald, Præsten bar sig efterhaan
den ligesaadan ad med sine Tilhørere, Læreren med sine Di
scipler, og hvor man kom ret vidt i Oplysningen, Øvrigheden
med sine Undersaatter. Hvad Følgen maatte blive, havde Hi
storie og sund Fornuft forgjæves forudsagt; nu har vi seet det,
mangensteds vel, men jeg vil dog haabe, ikke allevegne, lige
saa forgjæves. Der behøves i det Mindste kun et lille Grand
sund Fornuft til at begribe, at naar Lærlingen skal raade over
Læreren, Undersaatten over Øvrigheden, da maa enhver Lær
ling og Undersaat, der ei er meget tykhovedet, deraf slutte, at
før man kan raade over de Andre, maa man først og fremmerst
raade sig selv, og at man nødvendig maa være klogere, end
hvad man har Ret til at bedømme. Det er saaledes ganske
naturligt, at Skole-Drenge pibe deres Lærere ud, naar de faae
Lyst, og det maa naturligviis blive langt hyppigere i Fri-Skolen
end i Cathedral- eller Baand-Skolen. Da nu Mængden af Læ
sere, især i en Hoved-Stad, som tillige er Universitets-Bye, for
det Meste vil være paa Pibernes Side, eller i al Fald, dog finde,
det er ganske moersomt at høre deres Gaver, saa maa man vel
tilstaae, at Betingelsen for Ordets Virksomhed: Øren lyd,
staaer paa Spil, og det er klart, at kan Ungdommen ikke be
væges til at stikke Piben ind, da komme vi, om vi skal leve vor
Alder ud, til at dandse efter den paa vore gamle Dage, som hin
gamle Philolog efter Dronning Christines 2. Betænke vi, at det
er i Friskolen, Kirken, Staten og Skolen maa søge sine Embeds
mænd, da kan vi ikke tvivle om, at de, om end lidt senere, kom
ogsaa paa deres gamle Dage til at dandse efter samme Pibe,
eller rettere gaae bag af Dandsen, og det var dog vist alt for
uhyre stor en Virkning af smaabitte Aarsager, der ikke blot
vilde sætte den pragmatiske Historieskriver, men Historien
«elv i en slem Forlegenhed. Udvortes Midler mod dette Onde
kan imidlertid kun hjelpe lidt, thi Pibe-Lysten er en indvortes
Sygdom, og det nytter kun lidt, at Udbruddet forhindres, naar
Sygdommen bliver siddende i Kroppen, thi da bryder den kun
1 o: Folkestemning. 2 Gustav Adolfs Datter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>