Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke IV
564
tilsidst des voldsommere ud og bliver da ulægelig. Hos ethvert
Folk, der ikke snart vil ophøre at have noget Publicum, maa
man da see til at finde det rette, og samme maa foretage en
Grund-Cur med det selvgjorte, hvorved det enten kommer sig
eller døer, thi skjøndt det Første er ønskeligst, er Historien dog
langt bedre tjent med det Sidste end med et Publicum, den maa
tåge sin Død over.
Hvor man til enhver Tid skal søge det rette dømmende Pub
licum, er nemt at sige; thi det skal jo bestaae af de bedste Læ
sere, vi kjende, og hvorledes skal det blive vitterligt, at man
har læst, eller læser med Forstand, naar man ei giver Folk No
get at læse, hvoraf det kan erfares. De bedste Forfattere maae
da altid fra Hovedets Side være de bedste Læsere, og da det
nu er med Øiet, man læser, med Øret, man hører, og med, hvad
der er i Panden, man skal dømme, saa maa det ogsaa nødven
dig være dem, der skal beklæde Publicums Domstol. At de tit
kan være meget uretfærdige Dommere, kommer deraf, at man
gjerne kan have et slet Hjerte, fordi man har et godt Hoved;
men derfor er det lige vist, at man maa være Hovedet høiere,
end hvem man, staaende paa sine egne Been, skal oversee,
og at hvem der kun naaer en Forfatter til Skuldrene, kun er en
slet Dommer over hans Hoved.
Allerede heraf lære vi da, baade hvem det er, som skal føre
Opsynet i Literaturen, og hvem det er, de først og fremmerst
skal bekæmpe. Det er nemlig klart, at ere de Ord-Førere, hvis
Tale har hjemlet dem Plads mellem deres Tids bedste Læsere,
ere de Historiens Sætte-Dommere, da maae de ikke tillade, at
andre gribe ind i deres Embede, men skal med Ordets Vaa
ben tvinge den selvgjorte Dommer til enten at vige Sædet eller
hjemle sig Ret til at være deres Side-Mand. Heraf kan man nu
godt forklare sig det Nag, dygtige Forfattere, næsten uden Und
tagelse, have havt tilßecensenterne; thi disse have for det
meste enten slet ikke været egenlige Forfattere, eller dog langt
mindre end de, hvis Hoved de bedømde. Det er nu vist den
høie Tid, at det Uvæsen faaer Ende, hvis ikke hele Literaturen
skal nedsynke til en blot Anmeldelse af, hvad Peer og Povel
synes, han vilde gjort, dersom han kunde have gjort Andet end
fortælle, hvad han synes om det, andre har gjort, og Baggesen
har unægtelig Ret, naar han kalder en Recensent, i Modsæt
ning til en Forfatter, et Djæv elska b; thi det er bestemt en
Uting. Man seer ligeledes let, at Forfatterne meget nemt kan
raade Bod paa det Uvæsen; thi de behøve blot at gjøre deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
