Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke IV
571
skeet, og det var intet Under, om derpaa aldrig raadtes Bod ;
det er tvertimod et forunderligt Jertegn, om det hændes, og kun
fordi sande Jertegn vises, ei naar man finder dem rimeligst,
men naar man anseer dem for umuelige, kun derfor tænker jeg
mangen Gang, et Saadant kunde skee i Morgen. Imidlertid er
jeg dog ikke slet saa overtroisk, som man tænker, og veed ret
godt: at Jertegn med Hjerter skee vel i det Skjulte, men aldrig
uforberedte, ja, at et historisk Jertegn aldrig skeer, uden naar
det Ventes stærkt, vel ei af de Fleste, men dog af de Bedste.
At nu det Jertegn, som igjen kunde forene alle Danske til en
sammenhængende og livlig Stræbsomhed, efter Kaldets og Ev
nernes Maal og Maade, at det maatte skee jo før, jo heller, det
maa være et helligt Ønske, som brænder til Fædrenes livsalige
Admindelse i hver Danne-Månds og Danne-Kvindes Bryst ! Alt
hvad vi kan kalde det Personlige o: det naturlig Modsatte
hos os, vilde vi jo gjerne opoffre paa Kjærligheds Bud, som
altid fordrer den Opoffrelse og fandt vore Fædre, paa Jyllands
Heder og rundt paa Dannemarks Øer, trods Belte og Sunde,
trods mangehaande Forskjel, villige dertil; ja, hvem er Dansk,
som ikke føler, at det var talt af Danmarks Hjerte, da Skjalden
sang:
— Mænd kan vorde vrede,
Men ærlig Mand er snart tilrede
At byde ærlig Mand Forliig.
Gode Mænd kan vorde vrede,
Dog har de Lede
Til fjendtligt Sindelav;
Hvo sin Næste hader,
Selv sig skader,
Kun Fanden har sin Fryd deraf!
Hvad der, trods al Naturens Forskjel, har, hvem veed i hvor
mange Aar-Tusinder, forenet Dannemænd, er ene den forunder
lig dybe Følelse, at de i Hjertet var hinanden næst, og at de
havde en og samme Længsel tilfælles : Længselen nemlig efter
en sand og sød, en salig Hvile, som lod Hjertet frydfuld
glemme Dagens Møie og Besvær. Denne Dane-Folkets histori
ske Længsel nedsank vel hos mange, og undertiden hartad hos
alle, til en daarlig Tragten efter dovne Dage og et lystigt Lev
net, ja, hen sov bogstavelig hos Mange; men altid, som ved et
Jertegn, oprandt og steeg den dog paa Nye ; der faldt som Skjæl
fra Dannemænds Øine, de saae, at den rette Hvile er hverken i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
