Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tylvtestriden
628
vendig klinge i hvert Øre, der er lukt for Aande-Pust med
Mose-Uld, som en uvedkommende og uforstaaelig Surren; men
jeg er af den stadige Mening, at en Forfatter, som maa tale
mangt et Ord til Tidens Uaand, har ogsaa Lov til at tale en
kelte, som den ei fatter, men som Aander godt forstaae. Det
Følgende skal, haaber jeg, være desfatteligere for Alle; thi saa
passende det sikkert er, at tale historisk om Aander, i Billeder,
laante af deres egen Historie, saa latterligt vilde det være, i et
saadant Billed-Sprog at fortælle de Pennes ldrætter, som ingen
anden Historie har end deres eget Dag-Blad, og det er, som
man veed, Tilfældet med Dagens fleste Penne.
Dette er imidlertid dog ingenlunde Tilfældet med den Brev-
Pen, der satte de mange i Bevægelse, eller bestemtere, uden selv
at ville det, satte dem i et Øjeblik i Stand til for et Øjeblik at
give Blæk, tryllede og tyllede, saa at sige, Tredie-Delen af en
maadelig Pens Egenskaber i dem, saa de kunde klakke to Ord
og skrive det tredie. Det var nemlig Jens Baggesens Pen,
som for tungnemme Læsere indstregede i Oehlenschlågers
Reise-Breve, hvad man kunde nøies med af den Slags, og
understregede, til endnu mere Lettelse, de Ord, man skulde
fæste i Hukommelsen. At nu nogle letne mm e Ungersvende
syndes: deels at Stregerne var ganske unødvendige, da det
var et Smørrebrød for dem at tåge Alting med, deels at Stre
gerne vanhældede Bogen og kunde umuelig høre til, siden
Mesteren ei selv havde tilføiet dem, det kunde være gan
ske naturligt, og det burde være samme Unger-Svende ufor
meent, paa en ordenlig Maade, om de kunde, at slaae
Streg over Stregerne og sende Baggesen det dem tilskikkede
Exemplar tilbage, som Noget, han selv havde gjort til Macu
latur; men naar de, for at faae B. til at gjøre, hvad de kaldte
Skjel for U-Skjel, vilde nøde ham til at bevise sin Evne og Ret
til at slaae Streger med sin egen Pen, ved med deres, som de
dog kun havde i Munden, at tegne Figurer eller Krims-Krams
efter deres Hoved, da er Sligt naturligviis glemt i Morgen ; men
Dagens Historie maa dog anmærke, at man her af en aldrende
Mand forlangde, at han, til Beviis paa, at han kunde og havde
Lov til at gjøre en Karle-Streg, skulde begaae en aabenbar
Drenge-Streg.
Med andre Ord: det har i de senere Dage vitterlig, og hvad
man især maa finde Sært, virkelig begivet sig, at en Tylvt
Studenter, i Anledning af Baggesens Angreb paa Oehlenschlå
gers for tit nævnede Reise-Breve, har udfordret Digteren, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
