Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tylvtestriden
644
Ungdom neppe, naar han kun lader den i Fred, og i al Fald
kan han smilende rulle det ene Hjul af Thors Kerre efter det
andet hen over Skaren ! Er det Navnkundighed, han attraaer,
velan ! det giver ei Dagens Tylvt, men Sagas Preen, som ogsaa
i hans Haand giennemborer den! Er det Opmuntring i et bedre
Selskab, end med en selvklog, tøileløs Ungdom og ligegyldige
Læsere, han søger, da veed han, hvor det findes, da har han
fundet det i Selskab med alle Fortidens Herlige ! Er det ende
lig, som det sig bør, Menneskets sande Oplysning og rette For
klaring i Sandhedens fuldkomne Seier, ham ligger paa Hjerte;
o ! hvem kan da troe paa Sandhed, hvem kan i sin Barm leven
de føle Menneskets himmelske Kald til at virke og kæmpe for
Sandhed, og af den at udtrykke et Billed paa Jorden, hvem kan
det, og hvem har med funklende Øie betragtet Sandhedens
seierrige Kamp giennem fremfarne Tider, Konninge-Skrid over
Fiendernes Nakker, hvem timedes et saadant Held, som kunde
end mismodig tvivle om, at sand Oplysning skal gaae frem,
saalænge indtil Soel og alle Stjerner sammensmelte i et evigt
Lys, at Mennesket historisk naaer sit Maal, som Sandhed sil!
Man seer, det staaer just ikke ganske dunkelt for mit Øie, og
daarekistegal maatte jeg da være, om jeg blot for at overstæn
kes af, hvad Tylvten strider med, for at udæske skjulte Fien
der og for at øde Tid og Kræfter paa en Kamp, hvorved jeg
maa tabe Mere, jo tiere jeg seirer, om jeg derfor afbrød min
Saga-Skrift. Men der er Noget, som jeg agter høiere end Navn
og Rolighed, end Roes og Ære, ja, end Tid og Kræfter, det er
en god Samvittighed; for at bevare den vendte jeg fordum
Øiet fra Krandsen, der vinkede mig, og svang Ordets tveeggede
Sværd, indtil jeg saae, det var enten omsonst eller nok ; for at
bevare den er det, jeg svinger Sagas Sværd for den historiske
Orden, indtil jeg seer, at ogsaa det er omsonst eller nok. Da
skal man see: jeg tvivler ligesaalidt om Historiens som om
Christendommens Seier, jeg tør ligesaa rolig henlægge Sagas,
som jeg henlagde Bibelens Sværd, og i Stilhed arbeide, plante
og vande paa Haab, i Haab til Ham, som ei behøver mig og
Ingen savner! D a tør jeg det, da kan jeg det rolig, thi da er jeg
reen af Ungdommens Blod; men først maa jeg have kæmpet og
det af alle Kræfter: med Haand og Mund i Sagas Aand, med
Staal, med Gnye, med Lys, med Taarer; først da kan jeg tie og
lade Stenene raabe, som min Samvittigheds Vidner.
Jeg troer det gierne, selv de, som ere enige med mig, vil sy
nes, jeg raaber for høit og hugger for dybt; de vil synes, Sagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
