Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
654
eensformig. Men, naar man nu skulde nævne en Bog, der af
alle er vanskeligst at skrive, da tør jeg vel sige, det er et Udtog
af Menneske-Historien, som stræber at give en Udsigt over Ti
dernes Løb i det Hele, over Aandens Flugt og Legemets Færd,
og det indbyrdes Forhold. At det maa være vanskeligt, kan
man alt deraf slutte, at det hidtil er neppe forsøgt; men Van
skeligheden begribes dog først tilgavns, naar man ret betænker,
hvad det vil sige, at det er noget, som, for at gjøres mesterligt,
forudsætter en Indsigt i Menneskets Væsen, som Ingen besid
der, saalænge end Tiderne løbe. Det er imidlertid let at for
staae, at for Menneskets høiere Bestemmelse er Historien unyt
tig, hvis han i den kun seer et Virvar af Handling, og Følelsen
heraf er jo unægtelig det, som har avlet den Fordring, at Hi
storien skal skrives pragmatisk, o : saavidt muelig udvikle Alt i
sit Forhold som Aarsag og Virkning; men det er jo dog Blind
hed, naar man indbilder sig, at dette kan skee under eensidig
Betragtning af de udvortes Tildragelser og de Hensigter, en
kelte Gjerninger nærmest afbilde, naar man dog ikke kan
nægte, at disse Hensigter laae i en Tænkemaade og et Sindelag,
der var historisk udviklet af et moralsk og aandigt Forhold,
der indslynger den Enkelte i det Folk, han tilhører, og Folket i
Slægten. Vil man sige, at det er umueligt, saaledes at forfølge
en Virkning fra Aarsag til Aarsag op til det inderste Udspring,
da siger man vel noget ganske Fornuftigt, men dog vist ikke
Noget, som beviser, at f. Ex. Perser-Krigen er forklaret, naar
man veed, hvorledes den udbrød, og lige vist bliver det, at saa
længe man ikke i det Mindste kan bringe et Folks og en Tids
alders udvortes Bedrifter i Forbindelse med deres indvortes
Liv eller Død, med deres Tro og Tænkemaade, da er Intet for
klaret. Fra en anden Side er det ligesaavist, at uagtet de første
Forsøg maa være saare ufuldkomne, ere de dog aldeles nødven
dige, hvis man vil tænke at nærme sig Maalet. Vel kan man
med Føie sige, at det nok var sikkerst, at begynde med et en
kelt Folk, eller en enkelt Tidsalder, hvor Forbindelsen mellem
det Indvortes og Udvortes er mindst forborgen, og det Raad
fulgde vore Fædre; thi de begyndte med Jødernes Historie, hvor
Alt udstrømmer af det høieste menneskelige Forhold : Forhol
det til Gud, og trøstig anvendte de denne Histories Lærdomme
paa hele Menneske-Slægten, fordi de troede, at den var idel
Sandhed, fordi de vare Christne i Eenfoldighed. Vare nu vi det
Samme, da vilde vores Indsigt i Historiens Sammenhæng med
Eet vorde saare betydelig ; thi vi have naaet den Grad af Ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
