Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
655
vikling, at vi i Jødernes Historie ei alene kan see den Sammen
hæng, som fortælles os, men ogsaa for en stor Deel den natur
lige, som lærer os at kjende Lovene for den menneskelige Aands
Udvikling, ligesom vi i Skriften finde mangt et Udsagn, der,
troet som usvigelig Sandhed, kaster Lys selv ind i de dunkleste
Vraaer af Menneskets Inderste. At nu imidlertid Fædrenes
Troe er det almindelige Savn, at Jødernes Historie paa alle
haande Maader gjøres til et Eventyr, og kan af en selvklog
Fornuft, tildeels med Skin af Ret, kaldes i Tvivl, og at man al
mindelig ei lader Skriftens Ord gjælde, uden for hvad man selv
vilde sige, eller dog gad hørt, det er noksom bekjendt, og en
Betragtning af Historien i Bibelens Lys er da naturligviis Noget,
hvorom Tiden lader haant. Dog, Sandhed har en egen Maade
at gjøre sig kjendelig og følelig paa, og Tidens Haan maa da
ingenlunde afholde en Christen fra at benytte Lyset, og, naar
han føler Kald til at tale, da, uden Tvivl og Frygt, at lade
Skriften høirøstet bedømme Tidernes Løb og Folkenes Idræt
ter, Tungernes Tale og Kæmpernes Værk. Saaledes tænkde
jeg, og skrev det korte Begreb af Verdens-Krønike, som for
mere end fire Aar siden udkom og stødte saa mange. Jeg
stræbde, i den christnede Tids Historie, især fra Luthers Dage
af, at forbinde tyende Øiemeed : det første og fremmerste var at
forkynde, hvad Bibelen sagde om, hvad man i de forbigangne
Dage kaldte Christendom, forkynde især, at hvad man i for
leden Aar mere og mere udgav derfor, var kun et Hedenskab,
som udsmykkede sig med enkelte af Christendommens afpluk
kede Fjere. Mit andet dermed forbundne Øiemeed var, saa godt
jeg kunde, at pege paa, hvorledes Kraft og Dyd og Alt, hvad
man dog end paa Papiret udgav for Slægtens Adel, var aftaget
og forsvundet, alt som den gamle, paa Bibel-Ordet hvilende og
hjertelige, Christendom forsvandt. Det første Øiemeed var nemt
at naae, saavidt jeg havde Bibelen og Tidens Skrift for Øie, det
andet derimod var meget mere vanskeligt, ei blot fordi det for
udsatte mere udbredt Kundskab og et øvet Øie, men især fordi
Begreberne om Kraft og Dyd, om Sang og Vidskab, kan umue
lig være eens hos den, der troer, og den, der nægter Bibelordets
Underviisning om Gud, om Menneskets Vilkaar og hans Be
stemmelse i Tid og Evighed; ja, i en Tidsalder, da for det Me
ste Kjød kaldtes Aand, Handlinger Dyd, Klang Poesie, ogPølse
snak Vidskab, var slet ingen Enighed muelig. Det var da i
Grundennaturligt,at ligesom man ved at høre min uforbeholdne
Erklæring om Alt, hvad der streed mod Guds Ord, tillagde mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
