Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
664
Abraham Kall og veed, hvorlidt jeg kan, imod hvad jeg vilde
have kunnet, hvis jeg ikke havde hardtad spildt endeel af mine
bedste Læreaar; men jeg er, hvad man kalder en lærd Histori
ker, og det nytter slet ikke Dannemarks historiske Skribentere
at kappes med mig i Læsning ; thi det kan de ikke, især fordi
jeg er, hvad Ingen af dem er: begeistret for Historien, og Ly
sten driver Værket. Vil man kalde dette Pral og Nedsættelse af
Andres Fortjeneste, det faaer man; men hver upartisk Læser,
som kjender den latterlige Fornemhed, hvormed man pleier at
behandle mine Bøger, vil finde, at det er kun en høist nødven
dig Advarsel, som maaskee ikke frugter, men bør derfor dog
ikke undlades. I Øvrigt vil jeg gribe denne Leilighed til at af
lægge Professor Nyerup min inderlige Tak for den særdeles
Velvillie, der aldrig var mig saa nødvendig som under denne
Bogs Udarbeidelse, og min Gjæld er saa meget større, som
denne Mand nok er den eneste af Kjøbenhavns midal
dren de Boglærde, der i de ti forløbne Aar har, uagtet al Me
nings-Forskjel, ladet min videnskabelige Stræben vederfares
Ret, selv i hine Dage, da man vilde brændemærke mig som Vi
denskabernes afsagde Fjende.
At man nu imidlertid selv i Tydsklands Historie vil savne
meget, og især, hvad Somme kalde et übodeligt Savn, Hensyn
paa de store Fremskridt i Mathematik, Astronom ie og Physik,
for ikke at tale om de oeconomiske og cameralistiske Viden
skaber, derom er ingen Tvivl, og naar man deraf slutter, at jeg
er saa godt som aldeles fremmed i alt Sligt, da er det ikke meer,
end hvad jeg selv aabenhjertig har sagt. Vil man end videre
slutte, at jeg ikke vurderer de Videnskaber synderlig høit, som
saadanne, da træffer man ogsaa ganske rigtig min Mening;
men naar man paastaaer, at min Dom om Sligt er som den
Blindes om Farverne, da træffer man naturligviis ikke min,
men kun sin egen Mening; thi jeg mener, som Historiker, med
fuld Ret at kunne bedømme Tings historiske Vigtighed efter
deres Virkninger, og at nu Mathematiken, med sit hele Slæng,
ligesaalidt har udviklet noget Folk, som den har gjort nogen
Mand salig, det er nok dog en soleklar historisk Sandhed. Hvem
der anseer Maskin-Livet for det Høieste, sætter Krudtet over
Bogtrykker-Konsten, Cubik-Roden over Menneske-Roden, de
arithmetiske over de religiøse Forhold, Electriciteten over Poe
sien, Magnetismen over Moralen og Chemien over Bibelen, maa
nødvendig være høist uenig med mig om det Vigtigste; men
slige Folk ere lige saa uenige med Historien, og dens Partie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
