Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
672
Lærdomme synes dog endelig at have gjort de fleste Ædle i
dette Stykke mere ædrue, saa de lede om en Middelvei, og
stræbe at støtte paa det Brøstfældige.
Nu siger jeg, der gives ingen Middelvei mellem Ondt og
Godt, mellem Sandhed og Løgn, og naar man synes at gaae
den, da halter man kun ; der hjelper ingen Støtter for Kirke og
Stat, og naar det synes saa, da er det kun, fordi, hvad der en
gang stod fast, det skrider kun langsomt, og naar man bliver
bange for Faldet, da sætter man Ryggen imod; men bilder
man sig ind, at det hjelper, da har man tabt. Jeg paastaaer,
at der er intet Raad for os i Tiden og mindre i Evigheden, uden
at vende tilbage til Fædres ærlige, eenfoldige Troe, som ene
kan give, hvad vi behøve: Kraft og Kjærlighed; at den kan give
disse Ting, udviser Historien, og jeg spørger, hvad Ulykke der
skulde være i at faae en Tilstand tilbage, hvori aabenbar alt
det frembragdes, som vi nu ansee det for en Lykke at bjerge
Vraget af! Jeg har ikke ladet det beroe med at sige og paastaae
Sligt almindelig og koldt, som er til ingen Nytte; men jeg har:
fornemmelig i mine udgivne Prædikener, i Roeskilde-Riim og
i det Korte Begreb af Krøniken, viist, at jeg selv har Fædrenes
eenfoldige Troe, og at den har givet mig Hjerte til baade at
trodse Verden og til at forkynde Bibel-Ordet med Inderlighed og
Rørelse ; jeg har fremdeles : især i Dannevirke og nærværende
Bog, viist, at jeg hverken er gaaet fra Forstanden eller fra Vi
denskaberne, ved at gaae til Bibelen, jeg har viist, hvorledes
man, uden at træde nogen beviislig Sandhed for nær, kan med
stræng Conseqvents betragte den eenfoldige Troe som al Viis
doms Moder, al sand Videnskabelighed som Bibelens Barn,
hvis Udsagn stadfæster dens Herkomst og peger mod Himme
len, som den Aands Studere-Kammer, hvis Ord den grunder
paa, ei for, hvad der er umueligt, at udgrunde, men lade dem
stadfæste sig i Støvet.
Nu vil jeg spørge, om det sømmer sig sandhedskjærlige Mænd
at besvare Sligt med kraftløse Bandsættelser, eller endog kun
med fornemme Smiil, eller om det ikke er deres hellige Pligt,
nøie at prøve, om de Ting forholde sig saa i Sandhed, og, om
de da mene anderledes, vise mig klart og grundig til Rette;
om det ikke er, hvad de skylde Sandhed, hvad de skylde Kirke
°g Stat, ja, hvad de skylde mig, hvis Evner og Kundskaber det
slet ikke maa være dem ligegyldigt at see gaae forlorne. Hvortil
ere Høiskoler, hvortil er det hele lærde Væsen, dersom ei for
nemmelig til, i Tider som de nærværende, det koste, hvad koste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
