Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
gjør hiin sig uvilkaarlig gjældende, man maa grave dybt for at
undergrave den, og det koster Arbeide at faae Jordstødet væl
tet. Christendommen hviler paa Historien og kan ikke med
Rod oprykkes uden at undergrave den, og man seer da let, at
skal det lykkes, maa det være for en Afgrundens Muldvarp, da
Menneskehænder kan ei naae saa dybt, Mennesket ei vælte,
hvad han selv er rodfast i ; men prøve derpaa maa han dog, før
han kan indbilde sig, det er skeet. Lægger man hertil, hvad
hermed hænger sammen og er nemmere at begribe, at mangen
Sandhed, især den om en levende, personlig Gud, om Sjælens
Udødelighed og Legemets Opstandelse, om Verdens Skabelse
og tilkommende Opløsning, var saaledes sammenvoxet med de
christne Folkeferd, at den ansaaes for Noget, Fornuften unæg
telig lærde, og som derfor, enten man troede Bibelen eller ikke,
maatte blive staaende, saa er det klart, at ønskede man uind
skrænket Tænke-Frihed, da behøvede man høilig en Fornuft-
Critik, der i det Mindste syndes grundig at svække Historiens
Gyldighed og rokke alle de Sætninger, man hidtil dog i Forbi
gaaende maatte lette Hatten for. Var nu denne Critik klar og
djærv i sine Paastande, men dunkel og tvetydig i sine Beviser
og Udtryk, da var den netop, baade hvad den maatte være, og
hvad man ønskede, og hvem der kjender Kants, veed ogsaa, at
den har disse Egenskaber. Tid og Rum, disse omfattende,
dunkle Begreber, staae naturligviis i Spidsen ; det antages for
afgjort, at da de ikke kan være Noget i sig selv, ere de kun til
for Mennesket som nødvendige Sandse-Former, og heraf skul
de da følge, at man ingen lovmæssig Slutning kunde gjøre fra,
hvad der er i Rummet og Tiden : fra Naturen og Historien, til
hvad der er i Sandhed. Sandhed, lærer Critiken fremdeles, er
intet andet end Begrebets Overeensstemmelse med sin Gjen
stand, og naar altsaa ikke Gjenstanden er tilstæde, har man
intet usvigeligt Kjendemærke paa Sandheden, hvoraf da følger,
at vi Intet kan vide for vist, uden hvad de sandselige Ting ere,
forsaavidt de findes i Tiden og Rummet. Nu skulde da kun
Ingen komme og bevise Guds Tilværelse enten af Fornuften,
Naturen eller Historien ; som Avner henveirede Critiken i for
stilt Beskedenhed alle de Beviser, man hidtil havde prøvet, men
paastod tillige at give riig Erstatning for, hvad den nedbrød,
ved at reise en uoverstigelig Mur mod Vantroens og den selv
klogeFornufts Indbrud, samt ved af practiske Grunde at fordre
(postulere) Frihed, Gud og Udødelighed, som nødvendige Betin
gelser, uden hvilke Moral-Loven i Mennesket var uforklarlig, og
683 44*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
