Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Norges Konge-Krønike
154
siden saakaldte Odverier eller Sæmund Frodes Slægt. En Sønne
søn af Svart var Sigfus Præst, en Samtidig med Isleif, og i det
Aar, denne indviedes til Biskop, kom den berømte Sæmund
Sigfussøn til Verden.
Saare faae ere vel de Etterretninger, man har om Sæmund,
men dog veed man, at han alt i sine tidlige Aar fulgde den Vei,
Isleif havde viist, og begav sig udenlands for at slukke sin Tørst
efter Kundskab, samt at han, efter sin Hjemkomst fra Paris,
gjaldt for et Vidunder baade af Lærdom og Viisdom, saa man
ikke gierne enten i geistlige eller verdslige Ting foretog sig noget
Vigtigt, uden at spørge ham til Raads, ligesom da ogsaa Are
Frode nævner ham alene, ved Siden af Landets Biskopper,
mellem de Mænd, han lod sin Bog bedømme og rette af. Om
Sæmund selv har efterladt sig Skrifter, kan der tvistes om, da
klare Vidnesbyrd fattes; men dog er Rimeligheden derfor, og
da han er den Eneste, man paa Island har vidst at nævne som
Forfatter eller Samler af de gamle hedenske Viser, der med eet
Ord kaldes Edda, tør vi deraf i det Mindste sikkert slutte, at
han har havt Ord for at være en særdeles Kiender og Velynder
af de gamle Skjaldes Vers og Digt.
Sæmund døde et Par Aar efter Kong Sigurd Jorsalafar og hel
lig Knud Lavard; hans Sønnesøn JonLoptsøn, hvis Moder
var en uægte Daatter af den Norske Kong Magnus Barfod, holdt
Huus paa Odde som en lille Konge; af ham blev vor Snorro
opfostret, og sikkert har han paa Odde hverken manglet Leilig
hed til at kiende eller Anviisning til at skatte de Kvad om Kon
ger og Kæmper, hvorpaa hans Fædreneland var saa rigt.
Dette indseer man let, vilde kun hiulpet lidt, dersom Snorro
ei selv havde været en aandelig Frænde af Fortidens Helte og
Skjalde; men derfor maae vi ligefuldt erkiende det for en be
synderlig Styrelse, at han i sin Barndom flyttedes fra Fædrene
husets vilde Larm til det roligste og blideste Fristed forVidskab
og Konst, der dengang vel fandtes paa Island ; thi uden denne
Forflyttelse vilde han udentvivl manglet baade Dannelse, Kund
skab og Sind til det herlige Værk. Vist nok var hans Fader:
Hvamm-Sturle, noksom bekiendt for sin Snildhed og Veltalen
hed, og, siden man sagde om ham, at han i alle Ting vilde ligne
Odin, kan vi ikke tvivle om, han jo gjerne laande Øre til Kvad
om ham, saavelsom til Sagn om, hvem han kunde lære Noget
af, men da hverken han eller nogen af hans Fædre, saavidt man
veed, havde lagt sig efter boglig Kunst, og da det er aabenbart,
at Snorro kun havde alt for meget Anlæg til Selvtægt og Rænke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
