Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om den sande Christendom
472
men holdt sig strængt til Ordet, at hvo som troer og bliver
døbt, skal blive salig, kan man heller ikke sige, de i dette
Stykke gik udenfor Jesu egne Ord, saa hvis de ved nogen af
Lærdommene i den Augsburgske Confessjon har gjort
det, maa det have været ved den om Arve-Synden og den
fri Villi e. At der nu alligevel ei er noget Ord af Jesus, de
ved denne Lærdom modsige, kan vi her saameget dristigere
paastaae, som vi har hørt, at Jesus tiltaler alle Mennesker som
Syn der e, og han udtrykkelig vidner: hver den, som giør Synd,
er Syndens Træl ogtrænger til at frigjøres af Sønnen. (Joh.
8.) I den christelige Theologie maatte det derfor altid, end
ogsaa blot med Hensyn paa Jesu egne Ord, blive en Forudsæt
ning, at Mennesket for nærværende Tid kom syndig t og der
ved a åndelig t rælb a ar en til Verden, og kunde ligesaalidt fri
gjøres som frikiendes, og velbehage Gud, uden Tro paa Sønnen:
Jesus Chris tus, og til denne Paastand indskrænker sig vor
Bekiendelse, uden med skolastisk Spidsfindighed at ville be
stemme Noget om Maaden, hvorpaa Syndigheden forplantes,
eller om Villiens Vilkaar, udenfor det moralske Forhold til Gud
og sand o : aandelig Retfærdighed.
Dog, vil vi for et Øieblik antage, at det med denne Forud-
Sætning var ligesaa misligt, som det saa ofte er, med hvad man
slutter sig til, en Mand har meent, skiøndt han ei udtrykkelig
har sagt det, saa er derved dog ikke det Mindste beviist mod
Ægtheden af Fædrenes Christendom, da det er lige vist, at
hvordan man end helst skal udtrykke sig om Arve-Synd og fri
Villie, skal man dog, efter Jesu Ord, troe, at man trænger til
Synds-Forladelse og Frigjørelse, ved Troen paa Ham,
hvad der aabenbar var det Eneste, Fædrene, med deres Be
kiendelse om Arve-Synd og fri Villie, vilde indskiærpe.
Hertil kommer end, at fordi der ikke er Ord af Jesus, der
bestemt udtrykke alle Sætningerne i vore Fædres Bekiendelse,
kan der godt være Ord af Ham, der henvise hans Troende til
en anden Kundskabs-Kilde, hvoraf Fædrene have øst disse
nærmere Bestemmelser, og de have da i saa Fald ligesaafuldt
bygget udelukkende paa Hans egne Ord, som om Han selv
havde sagt, hvad Han befaler os at høre af Andre.
At nu Jesus ogsaa virkelig har henviist os, deels til de hel
lige Skrifter af Moses, David og Propheterne, og deels til sine
Apostler: til hine, som hans troværdige Herolder, der for
kyndte hans Komme, med dens Grund og Følger, og til disse,
som Hans Ords sanddrue Gientagere, og gyldige Fortolkere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
