Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
553
have tilegnet osJødernes hellige Skrift, ved at erklære den
for christelig, og de have da unægtelig Grund nok til at gjøre
os den stridig, ligesom* denne Omstændighed giver Verden en
ønskelig Anledning til at erklære de christelige Boglærde for
Tyve og Skjelmer, som have stjaalet et andet Folks hellige
Skrift, og fordreie den til at besmykke de Christnes Over-Tro.
Da det nu aabenbar er det Ny Testamente, som den christelige
Kirke-Histories Begyndelse, der skal bevise vor Ret til Jødernes
hellige Skrift, og da tillige dens Overeensstemmelse med den
christelige Tro beroerpaa Fortolkningen af et Billed-Sprog,
der nødvendig maa være Tvivl underkastet, saa indsee vi let, at
Christendommens Fiender, hvis den christelig Tro skulde fin
des saa stærk, at Krigen gik i Lang-Drag, kunde faae i Sinde
for Alvor at gjøre de Christne deres hellige Skrift stridig, og fik
de Christne nogensinde det daarlige Indfald at grunde deres
Tro paa denne Tviste-Punkt, bygge deres Kirke paa denne stri
dige Grund, da fulgde det af sig selv, at Fienden af alle Kræfter
maatte bestride deres Eiendoms-Ret, og havde det ønskeligste
Haab om at kuldkaste den forhadte Kirke, ved klogelig at be
nytte sig af Kirke-Værgernes Blindhed, og aabenbar uforsvar
lige Bygnings-Konst. Nu tog Morten Luther sig vel i Agt for
at lægge en anden Grundvold, end den som lagt var af Herren,
men som Kirke-Værger erklærede han dog med alle Reforma
torerne, at Skriften skulde afgjøre Trætten, og paastod derved,
at den fra alle Sider tilgjængelige, aabne Hoved-Stad var Ri
gets Grændse-Fæstning, med hvis Indtagelse det maatte falde,
og fra denne forvovne Paastand lod han sig end ikke rokke
ved de farlige Angreb paa Skriftens Overeensstemmelse med
den christelige Tro, han selv oplevede! Forvoven kalder jeg
denne Paastand, thi det er den unægtelig, da den aabenbar
satte hele Menighedens Tro i Vove, ved at erklære dens Grund
vold for et Tvistens Æble; men ugrundet kalder jeg den in
genlunde, thi det er ogsaa min Overbeviisning, at kunde
Fienden tåge Skriften fra os, da havde han indtaget Kir
ken, som umuelig, før den falder, kan give Slip derpaa. Sagen
er da kun, at efterdi Kirken ikke helliges af Skriften, men
Skriften af Kirken, eller fordi det Troens Ord, vi bekjende
og forkynde, er Kirkens levende, og Skriften derimod
dens døde Begreb, saa er det aabenbar ikke Skriften, der kan
eller skal forsvare Kirken, men Kirken, der skal forsvare Skrif
ten, ligesom det ikke er Hoved-Staden, der skal forsvare sine
Indbyggere, men dem, der skal forsvare den, og saa vist som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
