Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Israels Kirke-Stat
123
havde allerede derved sit Liv for brudt, og til hans Tid maae
vi da vel henføre hvad Diodor fortæller om Tyveri, som en
lovlig Nærings-Vei i Ægypten, nåar Man blot lod sig ind
skr ive for den og bragde Politiet Kosterne. Da fik nemlig Ty
ven for sin Umage Fjerde-Parten af Kosternes Værdi, som
Eier-Manden maatte betale, saa ingen Tyv, der forstod sit
Haandværk og tænkde billig, kunde ønske sig et sikkrere Leve
brød eller bedre Hælere*). At Ægypternes Ærbødighed for
Tyve-Rænker, som Høiden af Viisdom, var ældgammel, see
vi imidlertid af Præsternes Fortælling om Rampsenit, saa Ty
vene har vist altid havt bedst af det strænge Politi i Ægypten,
som Amasis vel kan have skiærpet men har ingenlunde ind
ført; thi allerede i Josephs Tid see vi at i det Mindste Frem
mede maatte være godt beredt paa skarpt Forhør eller berede
sig til Døden, og hvor Politiet skal holde saa vaagent Øie med
de Fremmede, kan det umueligt tabe de Indfødte af Sigte [Syne].
I et Land desuden, hvor der skulde holdes Syns-Forretning
over alle de Hunde og Katte der døde, hvor Lægerne nøiagtig
skulde følge de gamle Recepter, hvor den der kureerde for Ho
ved-Pine ingenlunde maatte kurere for Tand-Pine, og hvor ti
tusinde andre Smaating daglig maatte iagttages, kan Man nok
vide, Politiet altid har spilt en Hoved-Rolle, og kan ikke uden
Gru tænke sig den Aand [de Evner] og de Kundskaber saaledes
indspærrede, der kun ved den frieste Virksomhed kunde føre
Menneske-Slægten frem paa sin store Løbe-Bane til Forkla
rings-Maalet. Faaer Man derfor først Syn paa den sælsomt ind
viklede men mesterlig udførte, glimrende Bedrift af Forsynet,
hvorved Israeliterne lærde Ager-Dyrkning, Handværker
og borgerlig Tugt, Le vi ter ne lærde at regne og skrive, at veie
og maale, og Moses opdroges til den statsklogeste og mest vi
denskabelige Mand i Old-Tiden, Altsammen paa Ægypternes
Bekostning, uden at der dog gik det Mindste tabt af den høie
Tanke-Flugt, den rige Livs-Fylde og den varme Friheds-Følelse,
der udmærker Abrahams Hyrde-Stamme og maatte udmærke
detProphetiske Folk, der skulde kundgiøre Slægtens Bane
og styre dens Fjed ; faaer Man først Syn derpaa, da er det kun
med Møie Man river sig løs fra den store Betragtning, der fri
ster til at blive fyrretive Aar i Ørken, før Man gaacr videre ;
men videre maae vi dog nu ufortøvet, og afbryde vel bedst med
den Bemærkning, at, efter Præsternes Tale om Hyrde-Kongerne,
*) Herod. 11. 173. 77. Diodor I. 50.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
