Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ninive og Babylon
172
færdigt paa femten Dage, Murene og alt Stort i Babylon, til
skriver Bero sus, som levede paa Alexander den Stores Tid,
den os velbekiendte Nebucadnezar, og holder Huus med
Grækerne, som pleiede at give den Assyriske Dronning Se
mi ra mis Æren for det Meste, hvori han vist ogsaa forsaavidt
har Ret, som vi af Daniels Bog veed, at Nebucadnezar
kaldte Babylon sin Skabning, og maa da vel tilsyneladende
have havt nogen Grund dertil. Grækerne kunde imidlertid og
saa være undskyldte, da de, som Strabo vidner, før Kyri Dage
kun havde hørt løse Rygter om det indre Asien, og tog altsaa
naturligviis Mythen om Sem ira mis for gode historiske Vahre,
men saaledes som Fortællingen om bemeldte Dronning, efter
Ktesias, lyder hos Diodor, er den rigtig nok et flaut og selv
gjort Æventyr. Derefter var nemlig Semiramisen Daatter af
Hav-Fruen DerketoiAskalon, blev udsat af sin Moder, som
sprang i Havet af Fortvivlelse og blev en Fisk, men opfostredes
vidunderlig af Duer og fik derved sit Navn, og gjorde endelig
sin Lykke hos den Assyriske Kong N i n u s, der ikke blot havde
bygget sig en Hoved-Stad af samme Navn (Ninive) og erobret
Landet mellem Floderne, Medien og Armenien, men havde og
saa indtaget Lille-Asien, Phønicien, Syrien ogÆgypten.
Ham hjalp nu Semiramis at indtage Baktrien, men havde, da
hun, som hans Enke, arvede Thronen, dog kun den Tanke at
fordunkle ham, hvorfor hun iblandt Andet bygde Babylon,
hvis Mure blev netop dobbelt saa brede som Ninives og
Resten i Forhold. Alle de Deiligheder hun lod afskildre paa
Tegl s te ens-M urene, maatte der en Konstner til at forklare,
der lignede Ktesias, som med sin Pen kunde flytte Ninive
fra Tigris til Eup hr at, og hendes seierrige Tog til Æthio
pien er kun Smaating, men de eftergjorte Elephanter,
baarne af Kameler, som hun betjende sig af i Krigen mod In
dierne, det er et Konst-Stykke der vel endog overgaaer de
svævende Haver, skiøndt det just ikke var meget klogt at ville
kyse dem, hvis Elephanter bar Taarne, med dem der endog
knap kunde synes at bære sig selv. Omsider, da hendes Søn
N i n y a s stod hende efter Livet, forsvandt S e m i r a m i s, og hæ
vede sig til Guderne, men, lægger Ktesias meget opbyggelig
til, at hun fløi bort som en Due og gav derved Anledning
til den Dyrkelse Man i Assyrien viser Duerne, det er kun en
Fabel*).
*) Strabo XV. 735. Diodor 11. 65—75.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
