Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Meder og Perser
204
Sprog, uden al Trang og saa frie for Mørket, at end ikke Lege
met kastede Skygge*).
Saadanne Efterretninger maae nødvendig minde os omEbræ
erne, med hvem Man da ogsaa i Grækenland ymtede om, at
Magierne havde Sammenhæng**), og gjaldt det i Historien
om smukke Giætninger, vilde Faa kunde lignes ved den, at
Magierne udsprang af de ti Israels Stammer, som Salma
nassar førde til Medien, og fra hvem virkelig endeel Stam
mer i Persien udregne deres Herkomst. En ganske anden Giæt
ning er det derimod, som sidst har tækkedes de Lærde, nemlig
at udlede Jødernes Forestillinger ei blot om Djævelskabet
men ogsaa om Opstandelsen og Udødeligheden fra Ma
gierne, som Man under den Babyloniske Udlændighed giver
dem til Lærere; men dette Forsøg paa at forklare Lyset af Mør
ket maae vi møde med den simple [jævne] Bemærkning, at
havde Nogen af Ebræerne Magierne til Lærere, maatte det dog
vel især være dem der var og blev i Medien; men at de for
svandt af Historien, medens de, der kom hjem fra Babylon,
fortsatte Ebræernes bekiendte Levnets-Løb, som blev Chri
stendommens Vugge, thi det er Kiends-Gierninger, der
henveire alle saadanne luftige Hjerne-Spind.
Vi holde os da til det Sikkre, at Dijokis, etter Herodot,
opstod som Reformator i Medien 150 Aar før Kyrus eller, som
Diodor bemærker, i det andet Aar af den Syttende Olym
piade, altsaa omtrent 700 Aar f. Ch., da vi af Ebræernes Hi
storie veed, den Assyriske Magt havde faaet sit Knæk under
Senacherib, og hvad enten Man nu finder det rimeligt eller
ikke, at de til Medien med Mose-Loven forplantede Jehovah-
Dyrkere især har givet Stødet til den Magiske Reformation,
maa Man dog nødvendig finde Sammen-Stødet mærkeligt.
For Resten er det klart, at der i Medien fra Arilds-Tid har
været et eget Slags Hedenskab, der vel ingenlunde var frit for
Afguderi, eller prydet med saa reen en Lov som den Mosai
ske, men udmærkede sig dog ved en aandelig Anskuelse af
Guddommen og af hele Livet, saa Tanke-Gangen dreiede sig
om en bestandig Kamp i Mennesket og i hele Naturen mellem
Lys og Mørke, Sandhed og Løgn, Godt og Ondt, hvori
Lys-Guden med Sine omsider skulde seire og skiænke al sin
Skabning en lyksalig Uforkrænkelighed. Hvilken velgiørende
*) Plutarks Isis og Osiris.
**) Diogenes Laerts i Fortalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
