Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander den Store
ander, som han syndes, meget ædelmodig, blot forlangde, at de
skulde falde til Føie og udlevere Hoved-Mændene for Opstan
den, forlangde de to af hans ypperste Generaler udleverede til
Giengiæld, og da han lod udraabe, at hvem der fortrød deres
Synd, skulde komme ud til ham, da lod de udraabe, at hvem
der vilde hjelpe til at styrte Tyrannen, skulde komme ind til
dem. Rasende forbittret tråk nu Alexander Sværdet, men det
gjorde Thebanerne ham ogsaa efter, og det saa mesterlig, at
han maatte løse af med friske Tropper og høre Thebanerne
raabe, at dermed gav han jo i Grunden tabt. Dog, da Alexander
mærkede, han i Dag maatte kæmpe paa Liv og Død for sin
Overmagt, brød han sig kun lidt om Æren, men benyttede alle
Fordele, og Lykken kom ham til Hjelp, saa en Flok Theba
ner, der dreves ind i Byen, glemde at lukke Porten efter sig,
og Resten, der endnu holdt sig tappert, tabde Samlingen, da der
blev Larm i Byen, hvor Alexander trængde ind fra den ene
Side og den Makedoniske Besætning i Kadmea gjorde Angreb
fra den Anden. Nu var Alt tabt og paa Naade ei at tænke, uden
for Pind ars Huus og Slægt, som Makedoneren, hvis Fædre
Skialden besang, skal have skaanet; der myrdedes for Fode, og
Man paastaaer at heller ingen Thebaner bad for sit Liv, men
værgede sig heller halvdød. Da Man endelig var træt af at
slagte og tung af at plyndre, blev der holdt Raad om Byens og
Fangernes Skæbne, og det Værste blev fulgt, thi Theben blev
sløifet og de 30000 Fanger solgt til Slaver*). Det var de andre
Grækers Skyld, sagde Alexander, men uagtet Phokenserne
vist nok har styrket til, var dog Sligt saa stridende mod den
Græske Aand, og saa ganske i Philips Maneer, at han selv er
nærmest til Skylden og Skammen, og hvor bange Athenienserne
end var for ham, og hvor gammelt Nag de end havde til The
ben, saa klædte de sig dog i den dybeste Sorg ved dette Tor
denslag. Dybt maatte vist nok Grækerne være sunkne, før han,
der skulde hevne Friheden paa Despoterne, engang kunde til
lade sig at give dem en saadan Prøve paa sin Dygtighed, men
oversees maa dog ikke heller den Farve, det satte paa Hærvær
ket, at Theben var Perser-Kongens gamle Veninde og havde
endnu, da Alexander kom, ved at erklære sig derfor, saa at
sige, plantet den Persiske Fane paa sine Mure. Efter Diodor
og Arrian betragtede Man virkelig ogsaa i Grækenland The
bens mageløse Ødelæggelse mere som en guddommelig Straf
*) Diodor XVII. 566—69. Plut. Alex. Arrian I. 7-9.
307 20*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
