Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romerne
345
var nu kun Tvistens Æbler mellem en uregierlig Pøbel og her
skesyge Tyranner, see, da blive vi endog historisk forligte med
det Romerske Uhyre, som et nødvendigt Onde. Dette er
vist nok kun mueligt, fordi vi veed, at Forsynet havde Chri
stendommen i Bag-Haanden, der kunde opvække Døde,
og dog ei komme før Tidens Fylde, nåar alle Hoved-Fol
kene havde udspillet deres naturlige Rolle og forspildt hvad de
kaldte deres Lykke; men uden Christendommen var vi
aabenbar heller aldrig kommet til at skrive Haand-Bøger i Uni
versal-Historien [Verdenshistorien], saa det Ene følger af det
Andet.
Altsaa, det Romerske Jern-Septer skal vi betragte som et
nødvendigt Onde, der, efter Omstændighederne, var det
Bedste, der kunde times Old-Tiden, hvorfor vi ogsaa see, at de
klogeste Folk i Grækenland alt længe ansaae en skikkelig
Tyran selv blandt Græker for den største Velgjerning. Den
vise Sokrates vilde nok gjort En af den Atheniensiske
Junker Alkibiades, men det var et fortvivlet Forsøg, som
umuelig kunde lykkes! Den vise Plato maa vel have troet,
Tyrannerne faldt bedst i »deres Fæderne-Land«, thi det Ene
ste, Man veed han prøvede sin >Stats-Konst« paa, var at om
skabe den Syrakusanske Tyran Dionys efter sit Ideal, men
hvor gierne Dionys end gad havt lærde Folk om sig, og hvor
stor en Nar han end var efter at blive roest i Athenen, fandt
han dog, Man kunde ikke kiøbe Guid for dyrt og solgde derfor
Philosophen til Slave. Den vise Aristoteles havde vel bedre
Lykke, thi hans Discipel, Konge-SønnenAlexander, blev i
det mindste baade en stor ogædel Tyran; men deels var dog
selv han meget for følsom og sværmerisk til ordenlig at føre
Jern-Septeret, og desuden trængde Verden til en Tyran, der, om
ikke just udødelig, dog kunde leve nogenlunde skikkelig et Par
hundrede Aar. Her var da gode Raad dyre, men ved Pyrros-
Toget opdagede Man pludselig, at i en Afkrog af »Hesperider
nes Have« laae der en By, vel ikke, som Taleren Kineas rhe
thorisk udtrykde sig, »fuld af Konger« men dog fuld af for
svarligt Tømmer til den mest kolossalske og seilivede Tyran,
Man kunde ønske sig, og med alle de Anlæg, der hørde til at
undertvinge hele Verden og beherske den fornuftig. Troede vi
end hidtil, at Skæbnen var blind, maatte vi dog vel her
kunne tåge og føle paa, at den tvertimod er et klar øiet For
syn, der i Tide sørger for de Redskaber, Det behøver; thi at
Rom ikke var bygt paa een Dag, er med Rette blevet til et Ord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
