Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anden Puniske Krig
376
den at aarelades i det Mindste een Gang om Aaret, og til Statens
Velferd at ligge i Leir hver Sommer, da Krigs-Tugten ellers for
faldt og Man kom ud af Øvelsen, der dog, med et godt Greb, i
Slags-Maal saavel som i al anden Haand-Gierning er Hoved
sagen. Hvad Krigen i 0 vri gt kostede, det havde Sicilien og
Karthago betalt, thi Sicilien gav Korn i Overflødighed og
»det Afrikanske Kompagni« havde ikke blot paa ti Aar, iste
denfor paa Tyve, maattet udrede tre Tusind Talenter istedenfor
To, men derhos erlægge en Kiendelse af tolv Hundrede, fordi
de gjorde Mine til at overfalde Sardinien, som deres oprør
ske Leie-Tropper dog med fuld Eiendoms-Ret havde afhændet,
solgt og skiødet til den Romerske Stat*). Denne »Puniske
Troløshed« var desuden saa oprørende, at Kræmmerne maatte
være glade, de slåp med at straffes paa Pungen, thi Romerne
havde nylig behandlet dem med en Høimodighed uden Lige,
da de raabde om Hjelp paa Undergangens Bredd.
Sagen var den, at Hamilkar Barkas, da han vægrede sig
ved at aflevere sine Vaaben og udlevere alle Røm ning s-
Mænd til Romerne, havde af et falsk Begreb om Æren staaet i
sit eget Lys, eller dog ikke betænkt, at aftakkede Leie-Tropper
maae helst være vaabenløse, og at Romerske Rømnings-
Mænd var altid modne til Galgen. Hertil kom, at Raadet i
Karthago fik det fortvivlede Indfald at afknappe Leie-Trop
perne Endeel af Solden, de havde tilgode, og at lade dem vente
enstund paa Betaling, for at de desvilligere skulde give deres
Minde dertil og selv finde, det var billigt, da Staten havde havt
saa store Udgifter og stod for Større til Fienden. Det havde nu
vel Karthago sagtens gjort mange Gange i sine Velmagts-
Dage, uden at Nogen af de dumme, forsultne Barbarer havde
vovet at knye, om de end havde knurret lidt, hver paa sit Krage-
Maal, uden at den Ene engang forstod den Anden; men det er
nu engang Verdens Løb, at hvad store Kiøbmænd kan giøre
upaatalt i deres Velmagts-Dage, kommer dem dyrt at staae,
nåar de vove det paa en Tid, de agtes for faldeferdige, saa net
op nåar de er i Færd med at giøre Opbud, maae de endelig,
nåar de er kloge, betale deres nærmeste Kreditorer, der kan
sætte dem Kniven paa Struben, over og ikke under, og meget
heller lade det skorte lidt mere paa de Fremmede. Om Raa
det derfor havde ladet Romerne vente et Aars Tid eller To
paa Afdrag, det vilde ingenlunde fremskyndt men havde sna
*) Polyb I. 88.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
