Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Romerske Revolution
494
phrat til Grændse-Linie, og faae til Svar, at med Grændserne
skulde han nok selv «ramme det Rette«*).
Hvad der nu egenlig bevægede den Romerske Krøsus til
at friste Lykken mod Part her ne, er endnu vanskeligere at
fatte, end hvad der bevægede den Lydiske til det Samme mod
Perserne; thi hverken havde han noget Orakel-Svar derom,
uden det af Tribunen At tei us, der ikke kunde kaldes tvety
digt, ikke heller klinger det rimeligt, at det var alle de gode Sa
ger, Lucul bragde hjem fra Øster-Leden, der lokkede den
gamle Gnier til at gaae i Feldten; men dog siger Plutark ud
trykkelig [at] det var Grunden**), og han har udentvivl Ret.
Det var nemlig saa langt fra at Crassus sværmede for Laur
bær, at han selv i sin Ungdom maatte høre ilde af Sylla for sin
Feighed, og den Romerske Ulve-Natur [Ulveart] yttrede sig kun
hos ham i den umættelige Graadighed paa Gods og Penge, der
kun voxde ved det »Bøver-Kiøb« han fik paa Auctionerne over
[ved Salget af] de Fredløses Gods i Syllas Tid, og ved Alt hvad
der gjorde ham saa rig, at da han havde tiendet til Hercules og
brødfødt hele Roms Almue i tre Maaneder, var han endnu [en]
Mand paa 70000 Talenter***).
Det maa have været et af Aarene i den 180de Olympiade at
Borge-Mester Crassus fik Syrien til sin Provinds, plyndrede
Templet i Jerusalem, lod sig lede af en Araber i Mesopo
tamien, til han, omringet af Partherne paa den vilde Hede, mi
stede sin kiække Søn og hardtad hele sin Krigs-Hær og lod sig
endelig af Parther-Høvdingen Sure na lokke eller af sine op
sætsige Soldater drive til et Møde, der kostede ham Livet f).
Plutark har fundet det mærkeligt, at denne Crassiske Tra
gedie kom til at slutte med ligesaadant et lystigt Efter-Spil, som
Man i Rom pleiede at opføre til Afvexling, lige ovenpaa Trage
dierne, og det er virkelig i flere end een Henseende værdt at
vide. Parther-Kongen Herodes (Orodes) var i Armenien,
hvor han, efter et Slag havde forligt sig og gjort Svogerskab
med Kong Artauasdes, som var en heel Græker, og da He
rodes ogsaa kunde lidt Græsk, sad de just og morede dem ved
Opførelsen af Euripids »Bachantinder« da Pomaxæthres
kom og lagde Hovedet af Crassus for sin Herres Fødder.
*) Plutarks Lucullus og Pompeius.
**) Plutarks Lucullus.
***) PlutarksiCrassus.
f) Plutarks*Crassus. Josephs Oldskrift XIV. 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>