Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Romerske Revolution
500
Forskiel mellem en Misdæders Selv-Mord, hvorved han vil und
flye sin forskyldte Straf og Skiændsel, og Ædlingens fortvivlede
Udvei, der ei kan overleve det Eneste, han med Æren levede
for, og ei synes, han kan komme til at døe værdig, uden for sin
egen Haand. Jeg misunder dig din Død, sagde Cæsar, da du
derved har berøvet mig den Ære at skiænke dig Livet, og det
er ikke engang let for os at sige, hvad en Cato skulde gjort
med sit Liv, nåar Cæsar havde skiænket ham det*). Vel er
det klart nok, at Cato sværmede for et Luft-Castel, thi aldrig
havde Baadet, etter hans eget Skiøn, været længere fra at øve
et ret færdigt Herredømme, og hvor bagvendt han selv, der
vilde reformere Staten, tog paa Roret, havde hans aabenbare
Lov-Brud under de Catilinariske Uroligheder tilstrække
lig viist, men da han først havde havt det Uheld at leve for et
luftigt Ideal, vilde han dog været alt for ulykkelig, hvis han ei
havde havt Mod til at døe for det.
Dette see vi ret paa stakkels Cicero, som vel var flygtet med
Pompeius, men havde slet ikke Mod til at holde Stand med
Cato, saa strax efter Slaget ved Ph ars al listede han sig til
bage til Italien, hvor Cæsar, som vidste at skatte hvad han
selv var: en dygtig Vidskabs-Mand [Videnskabsmand] og god
Taler, og som længe havde vidst, at Cicero, sig selv overladt,
var om ikke uskyldig, saa dog uskadelig, han ei blot benaadede
men udmærkede Tullius. Dette havde været i sin Orden og
vilde paa ingen Maade, skiøndt det kun gjorde Cæsar Ære,
gjort Cicero Skam, nåar ikke dette Rør havde havt den store
Svaghed at ville giælde for en Friheds-Støtte, men som Catos
Med-Beiler klædte det ham unægtelig kun slet at tigge, at takke
og at smigre Enevolds-Herren for sit Liv, og som en ædel Mand
klædte det ham endnu værre, da den Høimodige paa den neder
drægtigste Maade var styrtet, at trampe paa hans Grav, saa det
var intet Under, atAntonius bestemde og Octavius solgde
ham til det ynkelige Endeligt, han fik : at myrdes som en fred
løs Flygtning paa sin Sotte-Seng**).
Herved mindes vi om Cæsars Mord og om det andet Kløver-
Blad, der naturligviis var slettere end det Første, men hvis
Kron-Skud, Cæsars Frænde, dog var klogere paa Verden og
blev den meget gavnligere end han, hvorfor KeiserAugustus
da ogsaa til Verdens Ende vil være et Hoved-Navn i Universal-
*) Plutarks Cato den Yngre og Cæsar. Appians Borger-Krig 11. 95—99.
**) Plutarks Cicero.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
