Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Keiser Augustus
514
blev sexten Aar i Almindelighed og Tolv ved Liv-Vagten (Præ
torianerne) med bestemt Sold, Belønning for tro Tjeneste og
Udsigt til de høieste Æres-Poster, selv til Keiser-Thronen
for Alle, medens hele den øvrige Befolkning, selv Stat-Hol
derne indbegrebet, mistede Bet til at bære Vaaben*), og
tydelige Love efterhaanden paa det Skarpeste ordnede alle de
personlige Forhold. Indtil videre beholdt imidlertid baade
Ægypter, Jøder og Græker, som forhenværende Bunds-
Forvandte, Lov til, i det daglige Liv, at følge deres egne gamle
Sæder og Skikke, saa det var intet Under, at August blev for
gudet i hele den dannede Verden, undtagen i Jødeland, hvor
Man havde en ordenlig Gud, og fik af den Bomerske Keiser kun
en grusom Tyran for Told og Skat, som Mose-Loven ikke
førde med sig.
Dette, tilligemed den høitidelige Erklæring at der nu ikke
skulde erobres Meer, saa det var kun Barbarernes Skyld,
nåar Janus -Templet ikke stod lukket, udgiør omtrent, hvad
vi maae kalde Augusts universal-historiske [verdenshistoriske]
Side, som vi vel kunde ønske at see langt bedre oplyst, men
som Man kun har fordunklet [formørket] ved at sammensmelte
den med hans Romerske Side, da det kan være os og kunde
være hele Verden, paa Rom nær, det Samme, hvordan han
kiørde i Ring eller spillede Giæk med Senatet og hvor broget
det gik til i hans huuslige Kreds, nåar De, der hverken vilde
gjøre ham Tyranniet stridigt eller arve det etter ham, havde
taaleligere Kaar og bedre Udsigter, end de under Senatorernes
Udsuelser og Revolutions-Krigen nogensinde kunde ventet.
At en vis Agrippa og en vis Mæcenas var Augusts be
rømteste Med-Arbeidere, den Første med Haanden og den An
den med Hovedet, er noksom bekiendt, men hvad de egenlig
Førde i deres Skjold, er vanskeligt at sige, da de Romerske Hi
storie-Skrivere aldrig har for Skik at give os Træk af de be
rømte Mænds virkelige Liv, men give dem blot deres Skuds-
Maal i meer eller mindre tilspidsede Sentenser, hvoraf vi i det
Høieste lære hvad Skribenten tænkde om dem, som i de fleste
Tilfælde er os ligegyldigt og altid en Bisag. Turde vi imidlertid
tåge Ka bin ets -Ba a det, August skal have holdt med dem om
den bedste Brug af Enevolds-Magten, for Andet end en Retter-
Gang, Dion holdt med sig selv om Augusts Bevæg-Grunde,
da maatte vi forestille os Agrippa som en ærlig, men kortsynet
*) Dion LIII. 12—15. LIV. 7. 9. 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
