Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Middel-Alderen
549
alt Aandeligt, som med Guddommen, der maa elskes for at
kiendes og forstaaes, og det er den videnskabelige Menneske-
Slægt ligesaa nødvendigt at kiende og forstaae sin Middel-Al
der, som det er Enhver af os nødvendigt at være sig sit forrige
Liv bevidst, nåar vi sømmelig skal fortsætte og fuldende det.
Herom skulde man da tænke, der i Christenheden ei
kunde være uden een videnskabelig Mening; thi vel maatte
Skilsmissen i det Sextende Aarhundrede mellem dem der
forstandig vilde fortsætte Menneske-Livet, og dem der
vilde standse det, en Tidlang forblinde begge Partier for det
rette Forhold mellem Middel-Alderen og Forstands-Tiden; men
havde deres Følelse i Grunden sammensmeltet 1, vilde de dog
efterhaanden paa begge Sider opdaget deres Feiltagelse og mød
tes paa Halv-Veien. Men ligesom Kirke-Historien lærer os,
at der var stor Forskiel paa, hvad Apostlerne, og hvad Mange
af St. Peders Efterfølgere kaldte Christendom, saaledes lærer
Stats-Historien os, at der var ikke mindre Forskiel paa de
Folk, der giennem Middel-Alderen indlemmedes i Christen
heden, og at Maaderne, det skedte paa, var tit af det Slags, at
de, a åndig talt, var den ligesaa nær og maaskee nærmere før
Daaben end efter den. Det giælder derfor i det Hele, som i
det Enkelte, at hvor alvorlig end Christendommen helliger
Ægteskabet, saa fødtes der dog mange uægte Børn i Christen
heden, især siden Troen blev en tvungen Sag, og det bør aldrig
undre os, at de, hvis Mødre sympathiserede langt mccr 2 med
Araber og Tyrker end med de første Christne, ogsaa, skiøndt
de blev oplærte i Christenhedens mageløse Skole, kom til at be
tragte baade Kvinden og Middel-Alderen, Christendommen og
hele Aandens Verden med Tyrkiske Øine. Vi maae overalt,
fra det Øieblik Christendommen blev, som man siger, »op
høiet*, men som det bør hedde »fornedret« til »Stats-Re
ligjon« i Romer-Riget, huske, at der, nåar man skal tale
Hjerte-Sproget, findes kun en skjult Christenhed i
Verden, saa hvad der siden yttrer sig i den Kreds, der fører 3
det store Navn, baade giennem Middel-Alderen og den nyere
Tid, maa nødvendig bære kiendeligt Præg af de christnede
Folkeferds naturlige [hedenske] Hjerte-Lag, længe før det
ved Reformationen kom til en aabenbar kirkelig Skilsmisse.
Ligesaalidt derfor som Nu tiden er eens i Syden og Norden,
ligesaalidt var Middel-Alderen det; thi vel udvandrede, saa
1 H. »været eensartet*. s 2. Udg. >deelte langt mere Følelse*. 8 H. »bærer«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
