Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hunner og Gother
612
udmærkende sig i alle Maader, som Napoleon i sit glimrende
Følge, ved dobbelt afstikkende Tarvelighed. Skjalde træde ind
og besynge hans Herrefærd, saa mange Øine funkle og mange
Taarer trille, Hof-Narren kommer (som i China) derefter, og
Huset ryster af Skogger-Latter, men ved dette, saalidt som ved
Vinen, enten slaaer Atti la et Smil eller forandrer en Mine, saa
var hans lille Søn ikke kommet ind, hvem han klapper mildt
paa Kinden, fordi Spaamændene har [havde] lovet, han skal
[skulde] ligne sin Fader, da maatte Man troe, der var slet intet
Menneskeligt hos ham. Den stakkels Blaamand (Maurusier)
Z erkon, hvis Kone Hunnerne har [havde] tåget, mens han foer
deres Ærende, venter [ventede] da kun forgiæves i et muntert
Øieblik at finde Øren-Lyd og Ret hos Kongen, han bliver kun
til Latter ved at brække paa alle de tre Sprog, Hunnisk, Go
thisk og Ausonisk (Italiensk), der tales i Leiren, og var
det ikke for denne Mærkeligheds Skyld, havde vi ikke engang
her kunnet ændse ham, thi at Bønner ikke rørde Hunne-Kon
gen, og at han, der knap vidste Tal paa sine Koner og nys hav
de holdt Bryllup med sin egen Daatter, ingen Forestilling havde
om et ordenligt Ægteskab, det følger af sig selv*).
Midt i det Femte Aarhundrede var det da først, A ttil a
med alle fem Fingre greb efter Verdens- Kronen, sættende sine
femgange Hundrede-Tusinde i Bevægelse, dog ikke, som Man
skulde ventet, mod Konstantinopel, der just nu havde faaet
en Keiser (Marcian), som nægtede ham Skat, ja ikke engang
lige mod Rom, men over Rhinen til Gallien, hvor Barba
rerne alt saalænge havde holdt deres Stævne-Møder, at Man
skulde tænke, der var intet Fristende meer for en Hunner. Denne
uformodenlige Vending bestyrker unægtelig den Efterretning,
at det egenlig var Vest-Gotherne, Toget gjaldt, og hvor übe
tydelige de end kan synes os, nåar vi skatte detTolosanske
Rige efter Alen-Maal, havde Atti la dog sikkert den Følelse, at
de Gother, som lod haant om at sidde under Hunnernes Vin
ger, var Kæmperne, der maatte feides, før det var sikkert at
røre ved Krysterne, som bagetter faldt af dem selv.
Dog, skiøndt Attil a saa dybt som mueligt foragtede Keiser
V a 1 e n t i n i a n, var det dog ingenlunde Tilfældet med Keiserens
Feldt-Herre Ae ti us, en Fremmed (som det synes en Gothe) paa
Fædrene-Side, der ved sin Tapperhed havde opsvunget sig fra
den nederste Hylde, havde enstund som Gidsel fulgt Hunne
*) Gesandtskabs-Beretningerne hos Hoeschel og i Byzantiner-Sam
lingen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
