Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hunner og Gother
615
at plyndre og myrde, men ødelagde i Bund og Grund den trod
sige Stor-Stad, dengang Boms Medbeilerske*). Ogsaa Boms
Porte nærmede sig nu den Frygtelige, men da alle Barbarerne
stod i den Tro, som Romerne naturligviis ivrig bestyrkede dem
i, at Alrik havde faaet saa brad en Død, fordi han forgreb sig
paa den hellige Stad, saa stod Attila i Beraad 1 med sig selv,
om han vilde spille det høie Spil, og Roms Biskop, den gamle,
ærværdige Leo, kom da ret som han var kaldet, i Spidsen af2
sit Præsteskab og bad ydmygelig for Staden. For første og sid
ste Gang i sit Liv spillede Hunne-Kongen den Ædelmodige og
lod sig bevæge til at skaane Staden, men, for at Ingen skulde
tænke, han var blevet et andet Menneske, svor han en høi Ed,
at dersom ikke Keiseren sendte ham sin Syster Honoria, der
selv havde beilet til ham, og gav hende et standsmæssigt Ud
styr, da kom han igien og gjorde reent Bord**). Med dette gode
Forsæt og med et umaadeligt Bytte drog nu Attila hjem, og
mens Man tvistes om, hvorvidt han næste Sommer gjorde et
nyt Tog mod Vest-Gotherne og blev slaaet af dem ved
Loire, som Jornandes melder, er det en afgjort Sag, at Dø
den forhindrede ham fra at giæste Italien meer, og hans Helsot
skal have været en pludselig Blod-Styrtning, han fik om
Natten efter sit Bryllup med den skiønne Ildiko***).
Saaledes endte da denne Døds-Engel sin blodige Bane, og
nåar Somme af vore Lærde formode, [at] vi i ham vilde beundre
En af Verdens ypperste og ædleste Helte, hvis han ikke havde
havt det Uheld, kun at skildres af sine Avinds-Mænd, da
skal vi huske, at han og hans Hunner ene og alene maae til
skrive sig selv dette Uheld; thi havde de benyttet * deres Time*
til at giøre, lære og grunde Noget, der i den dannede Verden
var værdt at mindes, da vilde de derved upaatvivlelig sikkret
sig et tilsvarende Efter-Mæle; men kunde eller vilde de ikke
giøre Andet end Ondt, og levede de blot for Øieblikket, da op
tog de deres Roes, mens de udtømde deres Kraft, og har hos
Efter-Slægten, som de foragtede, og hos Menneske-Aandens ny
skabte Folk, som de stræbde at kvæle i Fødselen, kun Utak
tilgode ! Med saameget mere Ret afvise vi hver Hunne-Klage,
som Middel-Alderens Digte vise, der fattes ikke paa Folk,
*) Sammesteds. Prokops Vandaler-Krig 1.4. Franke-KrønikenafGregorll.7.
**) Gothe-Krøniken af Jornandes 42.
***) Sammest. 43. 49.
1 ff. ssaa var A. meget i Beraad». 2 ff. >for«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
