Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Byzantiner og Araber
645
Jesus med det Samme havde lovet, Edessa skulde være uind
tagelig*). Mod det Ord løb Nuschirvan da Storm, og skiøndt
Prokop selv ingen Christen var, kunde han dog ikke under
trykke sin Forundring over, hvor besynderlig den mislykkedes,
medens vi maae finde det i sin Orden, at skiøndt Sagnet var
ugrundet, H erren dog tog Deel i en Kamp, der gjaldt hans Ære.
Nuschirvan sad næsten et halvt Aarhundrede (532—80)
paa Thronen, og overlevede altsaa længe sin Byzantinske
Med-Beiler, men han fik en ynkelig Død, thi Perser-Navnets
Hæder døde med ham.
Han bortreves x for Resten ventelig af den gruelige Pestilens,
der i hele den sidste Halv-Deel af det Sj ette Aarhundrede saa
ledes huserede i Verden, at kun den SorteDødog den Indi
ske Cholera kan sammenlignes dermed. Den bemærkedes
først i Ægypten, og udbredte sig derfra ligesom med to Arme
over hele den da bekiendte Verden, men ligesom Choleraen,
med de besynderligste Spring, Vendinger og Farve-Skifter, saa
alle Læger maatte fortvivle om at udgrunde dens Veie, end sige
da at afværge, standse eller helbrede den. Herom er Græker
og Latiner enige, og Evagrios, som selv i sin Opvext gien
nemgik Pesten, og mistede henimod Alderdommen Kone og
Børn deraf, er især et gyldigt Vidne om, hvordan Døds-Eng
len, som den store Verdens-Erobrer, gik med Kæmpe-Skridt
frem og tilbage fra Nilen til Ganges og fra Konstantino
pel til Herkules Støtter**).
Midt under denne Lande-Plage, der, som Et af Dødens Me
ster-Stykker, ret egenlig fordunklede baade Nuschirvans og
Justinians Storværk, fødtes en Mand, hvis Liv vel ikke er at
rose, men som dog havde Andet end Død til Øiemed og satte
store Kræfter i Bevægelse for at naae det, saa der ved ham vir
kelig paa en Maade kom Liv i Øster-Leden, og i Historiens
Øine er en levende Hund bedre 2 end en død Løve. Manden vi
tale om, er naturligviis Mahomed den Store, hvem vi vel
pleie at give et mindre velklingende Tilnavn, men skylde unæg
telig dette, nåar vi maale ham ei blot med Justinian og Nu
schirvan, men selv med Alrik og Thjodrik, istedenfor med
Moses og Jesus, ved Siden af hvem han, som saamange Stor
mænd, bliver lillebitte. Vist nok har han selv givet overflødig
*) Prokops Perser-Krig 11. 12. 26—27. Evagrios Kirke-Historie IV. 26.
**) Prokops Perser-Krig 11. 22—23. Evagrios IV. 28. Agathias V. 10. Gregor
fra Tours IV. 31. V. 34—36. VI. 14. 33. IX. 13. 21—24. X. 1.
1 ff. »døde«. 2 ff. »altid bedre*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
