Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Franker og Longobarder
1 Saaledes i ff. 22. Udg. »Agilulf (Eiulf)« 8 ff. »gjort
Grundtvigs udv. Skrifter. VI. ft7„ 43
673
Efter Alfvins Mord gjorde Longobardernes mange Her
tuger sig uafhængige, og lod i hele ti Aar Thronen staae übesat;
men den Byzantinske Statholder (Exarch) i Ravenna drog
dog ingen Fordeel deraf, og Togene som de Frankiske Fyr
ster for Byzantinske Penge gjorde over Alperne vandt heller
Ingen ved, uden de, der med Byttet kom i Behold, saa Man
maatte tænke, Longobarderne havde været Mestere i den
Kunst at bringe mange Hoveder under een Hat, dersom ikke
den samtidige Gregor den Store betroede os, at vilde hans
Guds-Frygt tilladt ham at lave Blod-Bad, skulde Longobar
ne ligesaalidt beholdt Hertuger eller Grever, som Konger og
Fyrster *).
Det vilde imidlertid ligesaalidt været det Apostoliske Sædes,
som Italiens og Verdens Gavn, om Byzantinerne var kom
met til at spille Mester, og Gregor, som selv følde han var
mindre Bomernes Biskop end Longobardernes**), vandt
virkelig disse Vildmænd saavel for Menneskeheden som for
Kirken, især ved Hjelp af den Baierske Fyrste-Daalter Thjod
linde, som, da Longobarderne igien tog sig en Konge, blev
deres Dronning***). Thjodlinde, som selv var christnet, og bar
dyb Ærbødighed baade for Gregors Embed og Lærdom, gjor
de sig nemlig saa elsket blandt Longobarderne, at de efter
hendes første Gemahls (Othars) Død, tilbød at give den Kronen,
som hun gav sin Haand, og nu valgde hun Hertug Aage
(Agilulf) 2 af Tur in, hvem hun ikke blot formaaede til at
antage Christendommen men ogsaa til at holde Fred med
Romf).
Hermed endtes det Sjette Aarhundrede, og i det Sy vende
er det især Kong Grim vald, der for et Øieblik tildrager sig
vor Opmærksomhed, fordi det var i hans Dage Byzantinerne
sidste Gang prøvede paa igien at rive Italien til sig.
Det var Herakliden Konstan s, som i Midten af det Syven
de Aarhundrede, efter at have ladt sig slaae til Søes af Ara
berne, og ved Brodermord og andet Tyranni gjort sig forhadt
i Byzants, vilde giøre 3 det Mester-Stykke at styrte Longobar-
*) Longobarder-Krøniken 11. 32. IV. 30 l. Gregors Breve IV. 47.
**) Gregors Breve I. 31.
***) Longobarder-Krøniken IV. 5—6.
f) Sammest. 111. 31. 36. IV. B—lo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
