Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Franker og Longobarder
681
har bemærket, ganske klart, at den Franke-Trop, derunder
Ludvig indtog Gallien, allerede i Løbet af det Sjette Aarhun
drede ei blot glemde sit Moders-Maal, men tilsatte alle sine
Kræfter paa at tilegne sig Galliske Sæder og Laster, saa det
er en ny Franke-Stamme der med Karolingerne bryder
ind fra Rhin-Egnen, og viser, især under Karl den Store,
anderledes baade Drift og Kraft til at danne sig efter Fortidens
Hoved-Folk og efterligne deres Stor-Værk. Naar vi saaledes op
mærksom betragte den Skildring, Biskop Gregor fra Tours, i
Ludvigs Sønne-Sønners Dage, har givet os af sin Tid, da see
vi strax, at de Merovingiske Franker knap brød sig om An
det end hvad der lod sig æde, drikke eller giøre i Penge, saa alt
Aandeligt var Gallerne overladt, blandt hvilke Gregor skin
nede som et stort Lys, skiøndt han aabenbar kun var en lille
Praas paa den hellige Martins Grav, hvorved Man ikke saae
rettere, end at Aanden var gaaet alt Kiøds Gang og maatte,
for at giøre Mirakler, igien manes op af hellig Jord. Daglig sank
de saakaldte aandelige Fædre dybere, saa hvad der under
Skygge-Kongerne endnu kaldtes Christendom og Bog
lig Konst, var dem i det Hele fuldkommen værdigt, som vi
kan see paa det Skrivsammen, hvormed en Fredger Skole
dreng (Scholasticus) i Midten af det Syvende Aarhundrede vilde
fortsætte Gregors Franke-Krønike; thi uden at tale om Sti
len, der er som i vore Skole-Drenges Stile-Bøger, kan Man
neppe übeseet tænke sig et saadant Forbund mellem raa Tænke-
Maade, annalistisk Tørhed og vrævlevurn Munke-Præk, som
her er lagt for Dagen. Saalidt nu end detydsktalende Fran
ker, der giennem det Syvende Aarhundrede tilkæmpede sig
Over-Magten, udmærke sig ved Aand eller Dannelse, saa havde
de dog med Moder s-M a a 1 e t beholdt de ædlere Natur-Kræfter,
og skiøndt Karl Hammer slet ingen Samvittighed gjorde sig
over at slaae Galliske Bisper ihjel og give sine raa Kæmper de
res Indtægter, beskyttede han dog de Tydske Evangelister, og
traadte i et venligt Forhold til det Apostoliske Sæde, som fik
afgiørende Indflydelse paa den Herre-Stamme, han var af, og
paa det Rige, den kom til.
Det var, som vi veed, Longobardernes Nærighed, der
nødte Paverne til at søge Fransk Understøttelse ; thi vel see vi
af Gregor den Andens Torden-Breve til den Byzantinske
Billed-Stormer*), at han betragtede Longobarderne som et
* Barons kirkehistoriske Aarbøger under A. 726.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
