Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Franker og Longobarder
1 ff. «Fortjenester*. 2 ff. »skrev«, 3 ff. tilføjer: »op«.
Grundtvigs udv. Skrifter. VI. ggo.
689 44
Ærke -Skolemester; men ganske burde Man dog ikke glemme
de to Skotske eller Irske Svende, som Munken fra St. Gallen
fortæller kom til Frankrig i Kiøbmands-Selskab og raabde saa
længe »hvem vil kiøbe Viisdom,« til det ordenlig gjorde
Opsigt og kom for Keiserens Øren, som da lod dem kalde og
satte dem til Skole-Mestere i Frankrig og Italien. At vi høre,
den Ene hedd Kle mens, nytter os vel ikke stort, da vi ikke
veed, hvor dybt Nogen af dem stak, men derimod har vi godt
af at mindes om, at Irland netop paa den Tid havde sine
videnskabeligste Dage og frembragde i det Niende Aarhun
drede sin berømte Philosoph, Johan Erigena, der vel maa
kaldes Skolens Martyr, da Man siger, de Engelske Peblinger
prikkede ham ihjel med deres Staal-Penne.
Vil vi nu vide, hvad Keiserens Lovtaler veed at melde om
hans Indsigt i Videnskaberne og hans Fortjeneste 1 deraf, da
siger han: Keiseren besad en saa frydende Veltalenhed at han
kunde sige Alt hvad han vilde, reent ud af Posen, men ikke
nøiet med Moders-Maalet, lagde han sig ogsaa efter fremmede
Sprog og bad ligesaagodt paa Latin som paaTydsk, og kunde
han end ikke tale Græsk, saa kunde han dog nok forstaae
det. Han dyrkede for Resten de frie Konster alvorlig og gav
Mesterne i dem Hæder og Ære, saasom hans Lærer i Gramma
tiken: den gamle Peer Degn fra Pisa, og Angel-Sachseren
Albin med Tilnavn Æl kvin, som lærde ham at tale smukt
og tænke ordenlig (Rhetorik og Dialektik) og, hvad han især
brød sit Hoved med, at kige Stjerner (Astronomi). Han lærde
da ogsaa at regne, men skiøndt han immer havde baade Tavle
og Papir liggende under sit Hoved-Giærde, for alt imellem at
male Bogstaver, kunde han dog aldrig ret komme afsted med
at skrive, thi han var kommet for silde til det. Han sørgede
imidlertid ikke blot for, at de undertvungne Folk fik deres
Love opskrevne, men opskrev 2 ogsaa de »gamle barbariske
Viser* om Konger og Herrefærd 3 og lærde dem udenad, og han
begyndte paa en Tydsk Grammatik*).
Alt dette klinger nu vel lidt fattigt, nåar den gode Latinske
Stil ikke bøder paa hvad der fattes; men Man maa huske, det
er kun det første Skridt der koster, og nåar Man begynder
at forstaae Middel-Alderen, seer Man strax, at dens Skole-Gang
slet ikke maa vurderes efter hvad der kom ud af den for Øie
*) Karl den Stores Levnet af Einar K. 25. 29.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
