Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danskere og Nordmænd
42
net med den Flid, som hans Gave-Breve, men nåar en saa drif
tig og stridbar Herre henimod deFyrretive tager sig Tid til
atkiendeßog-Staver, da gaaer vist i alle Maader hans Lyst
videre end Sværdet rækker, og hvem der kan baade Slavisk
og Latin, men gider dog ikke talt Andet end sit Moders-
Maal, han staaer sikkert 1 i Pagt med Aanden [Folkeaanden].
Begge disse Kiends-Gierninger forfeller imidlertid Wittekind,
og da han med en vis [et vist] Eftertryk siger, det var just efter
hans Angel-Sachsiske Dronnings Død han lærde at læse, er det
vel en rimelig Slutning, at det har været den hensovne Elske
liges Yndlings-Bøger, altsaa blandt Andet de Angel-Sachsiske
Digte, der har vakt hans Læse-Lyst saavelsom Kong Al
freds 2.
Til Indfredningen af Tydskland og til den Angel-Sach
siske Dannelses Redning hørde unægtelig, efter Omstændig
hederne, ogsaa Nordboernes og især de Danskes Spægelse og
Forlig med Christendommen, og at Otto den Store bidrog
Sit dertil, er alle vore Kilder enige om, men da, efter Ditmer
af Merseburg, Otto den Anden ogsaa skal have gjort et
Tog til Danmark og været Den, der fik Bugt med Danne
virke, har Man sagtens blandet begge Dele sammen, saa de
nærmere Omstændigheder lade sig ikke godt udfinde. Da vi
imidlertid nu maae giæste Danmark og Norge for at ledsage
Knud den Store og Normannerne paa deres mærkelige
Løbe-Bane, vil vi der bedst see, hvad rimeligt kan være.
Danskere og Nordmænd.
Blandt alle de Mundheld i Studere-Kamrene, der til en Tid
gjaldt for Orakel-Sprog, men var dog kun Vis-Vas, er neppe
Noget blevet mere berømt end det, at en Hi stor i e-Sk r i ver
maa hverken have Religjon eller Fædrene-Land, altsaa,
grundig forklaret, hverken Phantasi eller Følelse, hverken
Aand eller Hjerte, men kun iiskold, stærblind, tvivlesyg,
kiødelig Forstand. Modbydeligheden og i alt Fald Farveløs
heden 3 af de Historier, der skrives 4 efter denne Regel, har imid
1 H. »sikkerlig«. 2 2. Udg. »altsaa bl. a. den saxiske Messiade [Heliand] i an-
gelsk Skjaldestil, som har vakt hans Læselyst.« 3 H. »Kiedsommeligheden«. 4H.
» skreves « .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
